Vanskeligheder med at overholde budgetterne er en væsentlig drivkraft for arbejdet med serviceniveaubeskrivelser. Det viser en ny undersøgelse fra KREVI.
\r\n\r\n
KREVIs undersøgelse fokuserer på den konkrete type serviceniveauer, som udstikker retningslinjer for medarbejdere, der skal vurdere, om en borger skal have en særlig ydelse.
\r\n\r\n
En tredjedel af kommunerne er i gang, og en anden tredjedel er færdig med at beskrive serviceniveauer, sådan som både Finansministeriet og KL har opfordret til på de sociale områder for at øge mulighederne for at styre udgifterne. De kommuner, der har haft sværest ved at overholde budgetterne, er længst i arbejdet med serviceniveaubeskrivelser.
\r\n\r\n
”Men samtidig fylder økonomiske afgrænsninger af serviceniveauet faktisk relativt lidt i beskrivelserne. Kommunernes beskrivelser er typisk tydeligere på, hvilke målgrupper der kan få hvilke ydelser - end på ydelsernes omfang og pris,” fortæller projektleder Hanne Søndergård Pedersen.
\r\n\r\n
(Fra Pressemeddelelsen)
\r\n\r\n
\r\n
Læs pressemeddelelsen herunder - med link til rapporten
Dokument: PM_krevi_serviceniveauer_jan2012.pdf