\r\n
Skrider den kommunale moral i anbringelsessager?
\r\nTja …
\r\nHvis eksemplet fra Faxe Kommune med en dusør til den sagsbehandler, der kan finde den bedste ide til at undgå anbringelser breder sig, så JA.
\r\nMen som vi skriver i et læserbrev bragt på dknyt.dk i sidste uge, så håber og tror vi i FADD, at kreativitet og nytænkning i kommunernes håndtering af anbringelsessagerne mere vil handle om fleksibilitet, effektivitet og fagligt holdbare løsninger. Vi får se … ELLERS SKAL VI NOK VÆRE DER…
\r\n\r\n
Kommunerne kunne måske gøre klogt i at skele til Norge, der jo på mange måder var en af inspirationskilderne til Barnets reform.
\r\nHer viser en ny undersøgelse foretaget af det norske svar på SFI, NOVA, at den prioritering af plejefamilier frem for døgninstitutioner, som man igangsatte i forbindelse med Barnevernsreformen fra 2004, har haft nogle utilsigtede konsekvenser for en lang række anbragte børn.
\r\nI rapporten (se link længere nede på siden) påpeges det blandt, at mange plejefamilieanbragte børn ofte oplever den ekstra-belastning, det er, at de ikke kan tilpasse sig plejefamilien (eller omvendt, red.), og at de derved bliver ’pålagt’ et måske unødvendigt anbringelsesskifte.
\r\nI Norge advarer forskerne mod fortsatte ’overanbringelser’ af børn i plejefamilier og spørger polemisk: Har vi for få døgninstitutioner?
\r\nI forlængelse af undersøgelsens resultater anbefaler forskerne, at man en gang for alle vurderer, hvor mange børn og unge, der af faglige grunde har brug for at blive anbragt på en døgninstitution. Og at man sætter penge af til formålet.
\r\nDet ligger os i FADD umådeligt fjernt at hovere og sige ’sagde vi det ikke nok’.
\r\nSå vi vil i stedet nøjes med at anbefale Folketing, KL og kommunerne at læse den norske rapport grundigt i gennem.
\r\nVi har tidligere sagt, at lokale forhold kan gøre det vanskeligt ...
\r\n\r\n
\r\n
...at sammenligne nationale forhold. Det mener vi stadigt…
\r\nMen i denne sammenhæng bør vi alle – beslutningstagere, embedsmænd og praktikere - opsøge ny viden om området, når den er der. Og vurdere om og hvordan vi skal omsætte den nye viden til ny praksis. Så vi på den ene side opnår så gode betingelser og udsigter for de anbragte børn som muligt. På den anden side undgår de fejl, som vi som samfund efterfølgende vil kunne bebrejdes at have begået mod bedrevidende.
\r\nDer er indlysende grunde til, at vi interesserer os for, hvordan de anbringelsestilbud vi har i Danmark opleves af dem, det handler om: De udsatte børn og unge. I den forbindelse afventer vi resultaterne af den 100 børns-tilfredshedsundersøgelse, som Børnerådet har afsluttet og er i gang med at bearbejde.
\r\n\r\n
I FADD vil vi fremover undersøge, hvor de anbringelseshenvendelser, der tilgår døgninstitutionerne, kommer fra.
\r\nDet gør vi for at få et talmæssigt belæg for at kunne problematisere, at vi også i Danmark oplever et stort antal sammenbrud i plejefamilieanbringelserne, der kunne have været undgået, hvis barnet var blevet anbragt det rigtige sted første gang...
\r\nGanske befriende – og apropos dem det handler om – så udtaler formanden for Plejefamiliernes landsforening Jens Vegge Bjørck til P4 Midt & Vest (6/2) at man siger nej tak til at modtage anbragte børn fra institutioner – hvis formålet er at spare penge.
\r\nDet bekymrer plejefamiliernes formand, at kommunerne tager anbragte børn ud af døgninstitutioner og i stedet anbringer dem hos plejefamilier. Jens Vegge Bjørck beskylder i den forbindelse kommunerne for kassetænkning og frygter, at børnene bliver de store tabere.
\r\n\r\n
Ellers har KL jo lige afholdt deres Børnetopmøde i Aalborg.
\r\nPå Børnetopmødet præsenterede Jane Findahl KL's udspil om "Det gode børneliv", hvor KL bl.a. foreslår mere forældreansvar, mere læring i dagtilbud, én fælles formålsparagraf for hele børneområdet samt et fælles børneministerium.
\r\nUmiddelbart er det svært at blive MEGET begejstret over et udspil om ’Det gode børneliv’. Det bringer jo mindelser frem om det gamle mundheld: Hellere rask og rig end syg og fattig …
\r\nMen hvis det helt konkret også omfatter et godt liv for udsatte børn, så er vi naturligvis med….
\r\nOg så vi er spændte på, hvad der ligger i forslagene om et fælles børnesyn og mere forældreansvar.
\r\n\r\n
Derudover er det glædeligt, at Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i forbindelse med høringen om lovforslagene om inklusion i folkeskolen er blevet enige med forligskredsen om flere justeringer i forhold til de første udmeldinger om meget omfattende begrænsninger i specialundervisningen. Dette skulle betyde, at man er parate til at gå knap så dramatisk til værks og har anerkendt, at visse elevgrupper fortsat har brug for Specialundervisning. Eksempelvis er et KAN blevet afløst af et SKAL i forhold til kommunernes tilbud om specialundervisning.
\r\nVi afventer lovforslaget, der angiveligt fremsættes sidst i februar (2012)
\r\n\r\n
En anden god nyhed er at Danmark nu har fået sin første sociale kapitalfond.
\r\nFondens formål er ifølge DR Nyheder (7/2) at give sociale virksomheder en økonomisk hjælp.
\r\nDen første sociale virksomhed, der får del i penge fra den nye fond, er it-virksomheden Specialisterne.
\r\nVirksomhedens ansatte er mennesker med forskellige former for autisme, der arbejder med at teste software.
\r\nUden sammenligning i øvrigt så er vi i gang med at udvikle nogle ideer til, hvordan vi kan udmønte den foreløbige aftale, som vi har indgået med HORESTA (hotel, restaurations og turistbranchens interesseorganisation) om at smidiggøre anbragte børn og unges adgang til fritidsjobs og praktikforløb på HORESTAs medlemsinstitutioner.
\r\n\r\n
Jens Nilsson, formand for FADD
\r\nDokument: