"Jeg har lige læst endnu en jobannonce fra Københavns Kommune, hvori de søger en plejefamilie, denne gang til et nyfødt spædbarn af en misbruger – barnet ligger til observation på hospitalet. De kalder det ligefrem »en hastesag«, barnet er jo født. For ganske kort tid siden ville dette barn blive anbragt på et hjem, som Skodsborg Observations- og Behandlingshjem. Men nu er Skodsborg blevet lukket, og vi skal belave os på at se flere af denne type tragiske annoncer i avisen. Et sådant spædbarn født af en misbruger har jo helt særlige behov for observation og behandling 24 timer i døgnet af erfarne professionelle. Reelt kan man ikke vide, hvilke mén barnet eventuelt har pådraget sig fysisk såvel som psykisk før og under fødslen. Disse skader bør udredes, førend en eventuel plejeanbringelse kan komme på tale. Ellers er plejeopgavens karakter er i bund og grund ukendt."
I jobannoncen er opgaven beskrevet, som var det en bekendt størrelse og tilgangen listet op, ja, opgaven fremstår nærmest som enkel og nem, hvis bare man får lidt input og gode råd med på vejen. Fagfolk, derhar arbejdet med børn af misbrugere gennem i mange år, ved, at det ikke er tilfældet. At politik og socialpædagogik er to meget forskellige størrelser, er lukningen af blandt andet Skodsborg et tydeligt eksempel på. Og problematisk er det, hvis flere og flere behandlingskrævende børn anbringes i et forkert tilbud på grund af den overordnede politik på området. Tidligt skadede og massivt omsorgssvigtede børn kan have symptomer og reaktioner, der kan være svære at håndtere og diagnosticere for ikke-uddannede og utrænede plejefamilier. Skaderne bliver ikke mindre med årene, hvis barnet ikke får den rette og en
rettidig behandling. Anbragte børn er i forvejen meget skrøbelige følelsesmæssigt, og den vigtigste opgave, vi som ansvarlige voksne har for disse børn, er at sørge for, at deres vej frem bliver så succesfuld som mulig.
Mange anbragte børn har allerede oplevet, at ikke kun deres nærmeste, men også samfundet har svigtet dem. De har været anbragt i en plejefamilie, der har opgivet dem, en foranstaltning, hvor de på sigt ikke kunne rummes, hvorefter de er blevet sendt til et professionelt observations- og behandlingstilbud.
Jeg har mødt en del efterhånden. Og dette svigt giver børnene endnu flere ar på sjælen, end de i forvejen har. Brud i plejeanbringelser kan meget vel tænkes at skyldes, at netop forventningerne til plejebarnet ikke stemmer overens med virkeligheden. Derfor er udredning af et barn så meget desto vigtigere, så plejefamilierne ved, hvad de »går ind til«.
Når Mikkel Warming, ansvarlig socialborgmester i København, flere gange har garanteret, at de mest udsatte københavnerbørn ikke får det dårligere efter Skodsborg lukning, så står det, efter min mening, i skærende kontrast til de jobannoncer, hvori der nu søges plejefamilier til omsorgssvigtede børn i anbringelsessager. Københavns Kommune har endda oprettet en Facebook-side, hvorfra de ønsker at hverve sig nye plejefamilier. Hvad bliver det næste? Hvornår har et barn i dagens Danmark så egentlig »behov nok« for at komme i
døgnbehandling og under observation på et behandlingshjem? Hvor »skadet« skal barnet være? Vi skylder de i forvejen svigtede børn den bedste behandling overhovedet.
Danmarks socialminister, Karen Hækkerup, har tidligere udtalt, at der er børn, som i nogle tilfælde er så skadede, at det er de specialiserede tilbud, der bør tage sig af dem fremfor en plejefamilie. Det er meningsløst, at en institution som Skodsborg, velfunderet og anerkendt, nu lukkes. Der burde være nogle i vores velfærdssamfund, der værnede om vigtige behandlingshjem og sørgede for, at de dygtige steder ikke er dem, der går til grunde i den politiske nedprioritering på området."