\r\n
Politiet i Stevns har i torsdags (28/6) valgt at rejse tiltale mod forstanderen for Magnoliegården for vold i forbindelse med en magtanvendelse over for to børn på institutionen tilbage i august 2011. Tiltalen rejses på baggrund af en anmeldelse fra 2 tidligere medarbejdere efter § 244 i straffeloven, den såkaldt 'milde' voldsparagraf.
\r\nMagnoliegårdens forstander er samtidig suppleant i FADDs bestyrelse.
\r\nI FADD hylder vi i denne sammenhæng to centrale principper: Anbragte børn i professionel varetægt skal have den bedst mulige beskyttelse mod alle former for overgreb. Og hvis politiet mener, at der er belæg for at rejse tiltale, skal sagen naturligvis undersøges.
\r\nDet andet princip er, at i en retsstat er enhver uskyldig, indtil en dom foreligger.
\r\nI den forbindelse ønsker bestyrelsen for FADD at give sin fulde opbakning til Magnoliegårdens forstander.
\r\nBestyrelsen blev på et tidligt tidspunkt informeret om anmeldelsen og om politiets undersøgelse.
\r\nVi er vidende om det særdeles grundige tilsynsarbejde, som Stevns Kommune har iværksat for at følge op på de to tidligere ansattes anklager. Og vi har med tilfredshed noteret os, at Stevns Kommune på sin hjemmeside konstaterer, at man ikke har fundet anledninger til bemærkninger.
\r\nForstanderen er af Stevns kommune – mens sagen pågår – midlertidigt fritaget for tjeneste.
\r\nVi følger udviklingen og vil, så snart sagen har fundet sin afslutning, kommentere udfaldet.
\r\n\r\n
Læs mere på http://www.stevns.dk/Behandlingsinstitutionen-Magnoliegaarden_0.aspx
\r\n Dokument: