OKTOBER-klummen 2012
September er måneden, hvor himlen ifølge den gamle sang – eer saa blaa, (og dens skyer lyser hvide) Det har den – himlen - så ikke lige har været i år. Og nu er månden forbi ...
\r\nTil gengæld har regeringen haft travlt med at offentliggøre udnævnelser, ideer og forslag til reformer her op til Folketingets åbning.
\r\nEt par af forslagene har omhandlet socialområdet: Overgrebspakken – hvem har dog fundet på det navn – og tilsynsreformen. Og så udnævnelsen af Per Larsen som ny børnerådsformand, der afløser Lisbeth Zornig Andersen, der har ydet en kæmpeindsats for udsatte børn og deres familier …. Og pøj med tænketanken …
\r\nVi hilser alle tiltagene velkomne. Pakken der skal forhindre overgreb på børn rummer en række konkrete initiativer, der skal gøre det muligt for kommunerne at reagere hurtigt, kompetent og effektivt på signaler om at børn mistrives.
\r\nEn sag, er en for meget.
\r\n(fortsættes)
\r\n\r\n
Og noget tyder da også på, at børnesagernes store medieeksponering har øget den almindelige danskers opmærksomhed på potentielle børnesager og dermed på børns ofte forsigtige appel om hjælp. Ifølge mange kommuner er antallet af henvendelser steget ganske voldsomt det seneste halve år.
\r\nVi ser frem til, at den samlede pakke kan kvalificere identifikation, anmeldelsespraksis og konkret handling på sagerne.Tilsynsreformen blev forløst på et videotransmitteret møde i Socialministeriet den 26/9. Vi er meget tilfredse med udspillet, hvilket man også kan læse i nedenstående pressemeddelelse.
\r\nNår det er sagt, og når nu opmærksomheden på tilsynsreformen – og alle alibi-reaktionerne har aftaget lidt i styrke - så bliver vi også nødt til at se på, hvad der har ledt til reformen.
\r\nVi har sammen med andre aktører på området deltaget i forarbejdet til reformen. Og det er altså relativt få sager – men igen ’en er for mange’ – der nu har bragt socialministeriet i produktionsdomænet. Måske ministeren kunne have påpeget, at det altså er nogle forholdsvist få, der har ’svindlet’ med midlerne.
\r\n\r\n
Selv om uregelmæssigheder naturligvis også vil kunne foregå på vores medlemsinstitutioner – så er det i denne sammenhæng nogle (få) private opholdssteder, der har været i mediernes søgelys det sidste års tid, hvad enten det har drejet sig om operation X, 21søndag eller dokumentarprogrammer, der viser anbringelsespraksis fra en svunden tid. Vi har derfor undervejs når vi er blevet kontaktet af journalister været nødt til at gøre opmærksom på forskellen på døgninstitutioner og opholdssteder – herunder at de to anbringelsestyper refererer til hver sin paragraf i Lov om social service.
\r\nVi der lever af fællesskabets penge har en særlig forpligtelse til at skabe gennemsigtighed i de økonomiske forhold, mens myndighederne har en særlig forpligtelse til at kræve og kontrollere det.
\r\nEr der tale om institutioner, hvis ledere har en mulighed for at skaffe sig personlig økonomisk gevinst bør såvel forpligtelsen til gennemsigtighed som forpligtelsen til kontrol være skærpet …
\r\nMed til historien hører også, at vi i FADD generelt har været tilfredse med kommunernes tilsynspraksis – efter en lidt vanskelig indkøringsperiode. Men vi har naturligvis med beklagelse både som fagpersoner og som samfundsborgere bemærket de mangler, som nogle (få) kommuner har udstillet i forhold til kritisable forhold på nogle (få) opholdssteder. Der har været tre typer af tilsynssvigt:
\r\nManglende indgriben i:
\r\n1. overgreb eller mistanke om overgreb mod børn
\r\n2. utidssvarende pædagogiske metoder
\r\n3. utransparente eller ulovlige økonomiske forhold og dispositioner
\r\nHvad nr. 1 og 2 angår, bør uregelmæssigheder og mistanker også indenfor gældende lovgivning for et tilsyn kunne opfanges af engagerede og kompetente sagsbehandlere gennem regelmæssig kontakt (med den samme sagsbehandler!!!) og gennem samtaler med børnene uden, at anbringelsesstedets medarbejdere er til stede.
\r\nHvad nummer 3 angår, må det ligeledes indenfor aktuel lovgivning kunne lade sig gøre at reagere på tilstedeværelsen af holdingselskaber, personsammenfald af ejer og lejer af bygninger (herunder om der er en fornuftig sammenhæng mellem lejepris og markedsværdipris) og millionlønninger til ledelsen. En helikopter i baghaven er ikke i sig selv ulovligt, men et forsigtigt spørgsmål om ejerforhold og finansiering må være på sin plads …
\r\nNuvel … nu er tilsynsreformen her og vi har i særlig grad med glæde noteret os ministerens ønske om større faglige udviklingskrav til medarbejderne, større ensartethed og uafhængighed i tilsynet af anbringelsesstederne og transparens i de økonomiske vilkår og dispositioner.
\r\n\r\n
Og nu til noget helt andet. Næsten da. For det følgende handler også om gennemsigtighed.
\r\nPolitiken bragte den 22. september en kronik af Rasmus Willig (ph.d. og lektor på Institut for samfund og Globalisering, Roskilde Universitet). I kronikken fremlægger RW et alternativ til ’New Public Management’ (NPM) og kalder det for ’Open public management’. (OPM)
\r\nUndervejs når han at kritisere NPM og kalder tilmed fænomenet for ’private public management’
\r\nNoget af det Rasmus Willig langer ud efter er:
\r\n- \r\n
- at styringen er gået over gevind \r\n
- at tilfredshedsundersøgelser evalueringer standarder og procedurer har ledt til en tavshedskultur blandt medarbejderne \r\n
- at der ikke er mulighed for at borgere og interesseorganisationer kan komme ordentligt i dialog med offentlige myndigheder \r\n
- at alt hvad der afviger fra en standard (principielt) kan være kritisabelt \r\n
- at fordi intet må afvige fra målepunkterne i akkrediteringer o.l., så skaber man derfor automatisk ufleksibilitet i ydelsen \r\n
- at styringsinstrumenternes omfang gør det modsatte af, hvad der var intentionen: De skaber ineffektivitet \r\n
- at styringsinstrumenterne, der alle hviler på en model for kritik, skaber oplevelsen blandt de ansatte om at de bliver mødt med kontrol og mangel på tillid, hvilket skaber demotivation. \r\n
Derfor er konsekvensen meget ofte tavshed. (RW refererer til undersøgelser fortaget af FTF i 2006 og 2010) For mange frygter sanktioner, hvilket bliver til selvcensur, hvilket igen leder til at medarbejderne mister meningen med arbejdet.
\r\nRW problematiserer endvidere den del af konkurrenceaspektet ved NPM, der medfører produktion af skandaler: Efter som ingen tør tale om fejl og begrænsninger, som holdes privat for ikke at skade omsætningen – så taler pludselig en ansat over sig eller en journalist opdager afvigelser fra god skik og brug. Svaret er nye standarder, der skal sikre at det ikke sker igen.Vi har at gøre med et styringssystem, der fjerner dømmekraft og arbejdsglæde og som svarer igen med mere kontrol og flere standarder.
\r\nRW argumenterer for at NPM snarest bør afløses af OPM. Jeg citerer:
\r\n”Open public management skal hvile på fire simple principper:
\r\n1) Fuld offentlighed og inddragelse af alle interesser og involverede borgere er forudsætningen for at løfte den offentlige sektor, og hvis civilsamfundets og vellykkede private partnerskaber skal i spil. Hvis der ikke er gennemsigtighed og et tilstrækkeligt informationsniveau, er der nemlig ingen forudsætning for inddragelse.
\r\n2) Der skal skabes en incitamentsstruktur for offentligt ansattes ytringsfrihed, således at alle professionsstemmer kan være med til at kvalificere den offentlige sektors beslutninger. De, der ytrer sig, skal anerkendes og ikke sanktioneres.
\r\n3) Offentlighedsloven skal tjene offentligheden og ikke forvaltningen. Det betyder, at der skal hurtigere, lettere og bedre mulighed for alle borgere og journalister at få indsigt i de administrative og politiske beslutningsprocesser.
\r\n4) Offentlig ledelse skal tjene offentligheden ved hjælp af en professionel ledelse, der inddrager og skaber åbenhed.
\r\nNæsten som en kommentar til tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor, der viser, at mens velfærdsmedarbejderne er blevet fyret i tusindvis, er antallet af akademikere uden direkte borgerkontakt steget med næsten 29 procent i kommunerne på fem år, foreslår RW i kronikken: ”Flere offentligt ansatte kan konverteres til reelle kerneydelser, ligesom det må forventes, at der kommer bedre og mere legitime forslag til velfærdsforbedringer, når den uheldige konkurrence, der har ført til en tavshedskultur, udskiftes med en fri konkurrence om det bedste argument for fremtidens offentlige sektor.”
\r\nRW skriver et sted: ”En lukket kultur byder ikke autentisk ind med åben dialog og samarbejde, det er derfor på tide at ændre tavshedens kultur.” Vi minder om flere mislykkede forsøg på at skabe overblik over, hvorfor det er gået så galt med de kommunale økonomier i Danmark …
\r\n\r\n
I FADD har vi tradition for at tro på åben dialog og samarbejde. Det gælder både på vores medlemsinstitutioner og i vores forhold til vores samarbejdspartnere. Vi stiller vi gerne vores arbejdskraft til rådighed for afprøvninger i den virkelige verden …
\r\n\r\n
Jens Nilsson
\r\nFormand for FADD
\r\nDokument:
Udskrevet fra www.fadd.dk 20,06,2026