\r\n
\r\n
Kort før generalforsamlingen den 1. november meddelte FADDs formand Jens Nilsson, at han havde fået andet arbejde.
\r\nMan kan sige, at der dermed forelå en ny situation, som mange politikere ville sige.
\r\nNu er jeg ikke politiker, (og har i øvrigt skullet vænne mig til at være fag-politiker) men ikke desto mindre var situationen ny; Jens og jeg havde glædet os til generalforsamlingen – den flittige bestyrelses festdag - og til at skulle arbejde sammen endnu en sæson i FADDs bestyrelse. Sådan skulle det ikke være og i FADD ønsker vi Jens ’tak for kampen’ og PØJ med det nye arbejdsliv.
\r\nNår det så er sagt, ser jeg frem til sammen med gamle og nye bestyrelsesmedlemmer og sekretariatet at trække i arbejdstøjet.
\r\nSom formand for FADD er det med lige dele stolthed og ydmyghed, at jeg kaster min energi og mit faglige engagement ind i et område som jeg både har stor tillid og gode fremtidsforventninger til.
\r\nVær sikker på, at vi fortsat vil være der til at give medspil til konstruktive menneskelige og fagligt forsvarlige ideer og modeller ...
\r\n(fortsættes)
\r\n\r\n
... og modspil til det modsatte ...
\r\nOg vid, at vi vil anvende det eneste farbare parameter: Børnesagkyndiges viden om, hvad der er godt for udsatte børn og unge.
\r\n\r\n
Aktuelt er der et par sager, der kalder på en kommentar:
\r\nEn ny undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund viser, at 39 procent af de deltagende plejefamilier ikke har fået tilsynet på besøg de lovpligtige to gange årligt. I forlængelse heraf skriver flere medier, at KL ikke anerkender undersøgelsen og kalder den for upræcis. Herunder er Jane Findahl (SF), formand for Børneudvalget i KL I Politiken (5/11) citeret for at problematisere undersøgelsens forudsætninger.
\r\n\r\n
Vi skal ikke på denne plads vurdere om der er forhold, der kan skabe tvivl om undersøgelsens redelighed, men blot påpege, som professor i socialt arbejde på Aalborg Universitet Inge Bryderup har sagt til Information (5/11): - Kommer kommunens tilsyn ikke forbi plejefamilierne, som de skal, kan det blive dyrt menneskeligt.
\r\nOg hun fortsætter:
\r\n- Danske politikere tror, at man bare kan sætte meget belastede børn ud i en helt almindelig familie, og så går det helt af sig selv
\r\n\r\n
Så måske kommunerne bare skal tage undersøgelsen til efterretning: Se nu at leve op til lovgivningen. Betragt undersøgelsen som en tendens, som KL og de enkelte kommuner SKAL reagere på. I øvrigt er tallet stigende. En tilsvarende undersøgelse fra sidste år viste, at kommunerne ikke levede op til lovens krav om to tilsyn i 28 procent af tilfældene.
\r\nOg vi gentager det gerne: I FADD vil vi meget gerne medvirke til at kvalificere arbejdet i danske plejefamilier, som er en nødvendig og vigtig spiller i anbringelsesviften. Dels på driftssiden, dels i form af faglig supervision.
\r\nVi ser i det hele taget gerne at plejefamilierne bliver en del af den faglighed, der er på døgninstitutionerne for at man af hensyn til de anbragte børn og unge kan skabe så meget nænsomhed og fleksibilitet i de følsomme overgange i børns liv – sådan at børnene får mulighed for, at de ikke blot skal rummes, men at de rent faktisk skal kunne udvikle sig …
\r\n\r\n
Og nu vi er der: Det allestedsnærværende begreb inklusion trænger til at blive præciseret indholdsmæssigt.
\r\nInklusion er det forhold mellem individ og fællesskab, hvor problemer i forholdet først og fremmest søges løst gennem forandringer i fællesskabet, men hvor individet har ret til et andet fællesskab, hvis det vurderes at være til den enkeltes bedste.
\r\nDet betyder altså at det er såvel de professionelle og som alle andre borgere i dette land, der har en forpligtelse til at sørge for at rammerne for fællesskaberne fastlægges på en sådan måde, at de mennesker, der har de særlige udfordringer, kan holde ud/profitere af at være der.
\r\nDen holdningsændring, det kulturskifte er vi mange, der må samle os om at løfte.
\r\nOg i FADD har vi tænkt os at gå om ikke forrest så dog up-front for at skubbe til den bevægelse.
\r\nDet er noget af det vi glæder os til at tage fat på i denne arbejdssæson
\r\n\r\n
\r\n
Tak for sidst til alle årsmødedeltagere…
\r\nPå gensyn den 13.-15. november 2013
\r\n\r\n
Søren Skjødt
\r\nFormand for FADD
\r\nDokument: