Som så mange andre er vi i FADD optagede af begrebet økonomisk bæredygtighed. Vi interesserer os i den forbindelse mest for, hvordan parterne på anbringelsesområdet kan skabe de bedste betingelser for effektivitet i driften, sammenhæng mellem ydelsesforventninger og resultater og fagligt forsvarlig fordeling af ressourcerne. På kort og på langt sigt ...
\r\nVi ser det som en helt grundlæggende forpligtelse at vurdere – og give udtryk for – de konsekvenser, de økonomiske vilkår har for de mest udsatte og behandlingskrævende børn og unge.
\r\nSelv om øvelsen kan være vanskelig, fordi gennemsigtigheden i de kommunale økonomier ikke er prangende, så gør vi rigtig meget for at gennemskue betingelser og principper i kommunernes økonomiske dispositioner for området.
\r\nOg det er ikke altid, at logikken er til at få øje på …
\r\nSå meget desto mere mening kan vi så tillægge synspunkter, der fra tid til anden fremsættes af mennesker med detaljeret og aktuelt overblik over tal og statistikker. Og som kan underbygge nogle af vores egne forestillinger om for eksempel ...
\r\n
... forholdet mellem kommunale besparelser på anbringelsesområdet og den nødvendige økonomi for at kunne leve op til Serviceloven.
\r\n\r\n
Vi er blevet inspirerede af rapporten - Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser - udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed og offentliggjort den 22. april 2013. En af forskerne, Signe Hald Andersen, siger blandt andet: »Fra tid til anden rammes danske medier af historien om, at udgifterne til anbringelser er eksploderet de senere år.
\r\nMen det er ikke korrekt. Siden år 2000 har de ligget på samme niveau, nemlig 15 til 17 mia. kr. om året i faste 2011-priser.«
\r\n\r\n
Sammenholder man denne viden med eksempelvis de 2013-besparelser på døgninstitutionsområdet, som ifølge tal fra KL i forhold til budgettet i 2012, vil blive reduceret med godt 430 mio. kr. - så kan det – for nu ikke at overdramatisere – måske få en til at tænke på, om besparelser på 12,6 % virkelig er nødvendige.
\r\n\r\n
Det kan være dyrt at spare. Det ved alle os med hus & have.
\r\nSkruer vi helt ned for varmen i december måned sparer vi en masse penge på varmekontoen, men hvis konsekvensen er, at vandrørene springer på grund af den hårde frost, så giver det sig selv at reparationsudgifterne langt vil overstige besparelsen på varmeregningen.
\r\n\r\n
På samme måde kan de varslede besparelser måske vise sig at give efterregninger i en helt anden størrelsesorden.
\r\nFor man skal huske på, at kommunerne - som reglerne er lige nu – ikke har et incitament til at ’gøre arbejdet færdigt’ fordi kommunerne som udgangspunkt ikke er forpligtede til at gøre noget for unge over 18 år udover den beskæftigelsesindsats, der i parentes bemærket i mange kommuner er ved helt at afløse den sociale indsats: Udgifter til fængselsvæsen og hospitalsvæsen m.m. belaster ikke de kommunale økonomier.
\r\nDet virker som anbringelsesområdet er gøgeungen i den kommunale forståelse af, hvor problemet ligger.
\r\nOg for at sige det ligeud, så ville det faktisk klæde KL og andre repræsentanter fra det kommunale Danmark at beklage denne misforståede brug af tal og statistikker... og trække besparelserne tilbage.
\r\nOg så huske – til en anden gang – at tjekke grundlagene for udregningerne – og blot lægge deres egne tal sammen inden man buldrer løs med varsling af besparelser på meget specifikke områder. For det går udover dem der har mest brug for hjælpen. Og vi har altså nu fået vished for, at besparelserne bliver besluttet på et forkert grundlag: Udgifterne til anbringelsesområdet eksploderer IKKE. De har ligget fast i hvert fald 13 år
\r\n\r\n
Og uden at vi i FADD skal blande os i den netop afsluttede lærerlockout så er en ting helt sikker: Taberne i denne konflikt er de mest udsatte børn og unge, for hvem det i særlig grad kan få alvorlige negative konsekvenser at have været uden undervisning i en måned; på grund af blandt andet økonomiske uenigheder …
\r\n\r\n
Hvis KL vil love fremover at tage udgangspunkt i de faktiske økonomiske realiteter, så vil vi til gengæld love at tage udgangspunkt i de faktiske anbringelsesmæssige realiteter.
\r\nVi ved for eksempel, at flere forskningsprojekter fastholder og fremhæver vigtigheden af både den tidlige og den længerevarende indsats. Og at fokus på udvikling af læringsmæssige, sociale og sundhedsskabende kompetencer fremmer udsatte børn og unges reinklusion i samfundet.
\r\nSamt at dette arbejde bedst foregår i et samskabende, aktivt og forpligtende samarbejde mellem børnene, deres forældre, anbringende myndigheder og anbringelsessted.
\r\n\r\n
Vi er desuden sikre på, at arbejdet med de mest udsatte børn og unge bedst udføres af professionelle med hjerne og hjerte på rette sted og med en pædagogisk uddannelse som ballast for at kunne håndtere de komplekse problemstillinger og udfordringer udsatte børn og unge anno 2013 står overfor …
\r\nDet kræver ´godt´ og solidt håndværk’ – det lange seje træk.
\r\n\r\n
Det vil altid være udtryk for bæredygtig økonomisk sans at investere i menneskers udvikling.
\r\n\r\n
Søren Skjødt, formand
Dokument: