I sociale sammenhænge, hvor konflikter kan opstå, handler den etiske fordring om vedholdende at holde magten og modmagten op mod lyset og drøfte & vurdere, hvad der er rigtigt og forkert; hvad vi vil acceptere, og hvad vi ikke vil acceptere.
\r\nAt arbejde med anbragte børn og unge giver en ganske særlig forpligtelse til på samme tid at arbejde nænsomt og insisterende, inddragende og retningsbestemmende.
\r\nDe fleste døgninstitutioner har over tid kunnet registrere et fald i antallet af magtanvendelser. Uddannelse, debriefing, åbenhed og fokus har inden for de sidste 10-15 år tilsammen skabt forudsætningen for udviklingen af en kultur, et børnesyn, der afspejler samfundsmæssige værdier og tendenser og som kommer til udtryk ...
\r\n(forsættes)
... ved respekt, argumentation og balancerede med og modspil i den professionelles holdning og attitude til det anbragte barn.
\r\nAlligevel kan der være god grund til, at man fra Socialministeriets side løfter opmærksomheden på forholdet mellem magt og udsatte børn og unge.
\r\nHvilket man så har gjort med etableringen af Magtanvendelsesudvalget (se kommissoriet nedenfor)
\r\nVi har med tilfredshed hæftet os ved vendinger som:
\r\n· ’Opgaven for udvalget bliver at afbalancere hensynet til børn og unges oplevelse af, at der foretages grænseoverskridende foranstaltninger’
\r\n· ’Et barn eller en ung har ikke den fulde retsevne som en voksen og kan måske have manglende forståelse for, hvilke konsekvenser en bestemt handling kan medføre og kan derfor ikke altid fuldt ud udøve selvbestemmelsesretten’
\r\n· ’Magtanvendelse over for børn og unge anbragt på opholdssteder, åbne døgninstitutioner, delvis lukkede døgninstitutioner og sikrede døgninstitutioner må som udgangspunkt kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet og må aldrig erstatte omsorg
\r\nog socialpædagogisk bistand’
\r\n\r\n
Samlet set giver udvalgets opdrag anledning til, at de forventede præciseringer vil medvirke til at de få sager, der har givet anledning til kritik på døgninstitutionsområdet kan blive endnu færre.
\r\nVi ser reelt frem til, at der kommer øget – også politisk - fokus på rammerne for handling, når den 7 årige pige med tilknytningsforstyrrelser i affekt er på vej ud på en motorvej i myldretiden eller når den 15 årige dreng med ADHD og sukkersyge, nægter at tage eller snyder med sin livsnødvendige insulin og i øvrigt er blandingsmisbruger i weekenderne.
\r\nVi har sæde i udvalget og glæder os til sammen med udvalget i almindelighed og udvalgets få praktikere i særdeleshed at bidrage til nye kapitler anstændighedens historie.
\r\nOg apropos magt: En undersøgelse af hvem der har magten i Danmark, foretaget af Fyns Stiftstidende (28/8) viser, at et flertal af medlemmer af skolebestyrelser og lokalråd mener, at embedsmændene har større magt end politikerne. På den korte bane – hvis det er rigtigt - kan det betyde, at kvaliteten af de beslutninger, der for eksempel træffes i kommunerne disse år, isoleret set KAN hænge sammen med de præferencer, som embedsmænd med beslutningskompetence (DJØF’erne) har af uddannelsesmæssig, kulturel, netværksmæssig og tankegodsmæssig art. Og hvis nogen skulle være i tvivl så ligger Excel helt fremme i værktøjskassen.
\r\nPå den lange bane KAN det udgøre et demokratisk problem, hvis danske embedsmænd – hvis antal på rådhusene føjer nye forståelser til begrebet ’polstring af den kommunale økonomi’ - på denne måde på grund af kompleksitet, ugennemsigtighed og økonomiske endimensionelle målopfyldelseskvoter overmatcher politikerne og bliver de reelle beslutningstagere.
\r\nIfølge vores medlemmer rundt omkring i landet, så er der set eksempler på ovenstående …
\r\n\r\n
Søren Skjødt, formand
\r\n\r\n
Dokument: