Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kunne den 30/9 oplyse om to nye forebyggelsespakker, der skal hjælpe døgninstitutioner og hjemmeplejen samt byggeriet med at forebygge henholdsvis vold på jobbet og arbejdsulykker. Arbejdspladser kan – kort fortalt - få et fastlagt forløb på omkring seks måneder, der skal ruste medarbejdere og ledere til at blive bedre til at forebygge og håndtere episoder med trusler og vold.
\r\nMed fare for at lyde omnipotente, så ved vi godt, hvad der skal til for at mindske vold og trusler i risikofyldte miljøer:
\r\nVeluddannede medarbejdere, der har de nødvendige ressourcer og som samtidig oplever det rigtige match mellem målgruppens behov og den faglige ydelses karakter, har bedre muligheder for at dæmpe det angstniveau, der ofte er den udløsende faktor for vold og trusler.
\r\nOg når man samtidigt arbejder med et balanceret forhold mellem tydelighed og kravfleksibilitet og ser forældre og netværk mere som en del af løsningen end en del af problemet, så er det faktisk muligt at skabe forudsætningen for ikke bare konfliktreduktion og rummelighed, men også læring og udvikling. Udgangspunktet må altid være, at vi ikke kan bede nogen om at tage ansvar for noget, de ikke har lært endnu …
\r\n’Pakkerne’ ligner ærligt talt mere symbolik- eller alibipolitiske initiativer. Konklusionen kan i al fald godt skrives på forhånd.
\r\nBortset fra det er der i en branche som vores et statistisk belæg for, at medarbejdere kan blive udsat for vold og trusler.
\r\nDet viser den undersøgelse fra ... (fortsættes)
... Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der er udgangspunktet for forebyggelsespakkeinitiativet. Ifølge undersøgelsen har 33 procent af de ansatte på døgninstitutions- og plejeområdet været udsat for vold inden for det seneste år.
\r\nVi synes naturligvis, at det er godt, at fagets problemer tages alvorligt, men savner ligesom flere af de involverede fagforbund en samlet registrering af voldsepisoderne og en mere præcis registreringspraksis.
\r\nArbejdstilsynet registrerer nemlig ikke, hvor mange anmeldelser, der skyldes vold og derfor bliver det svært at se, om forebyggelsespakken rent faktisk virker.
\r\nEn af efterårets store opgaver for bestyrelsen er vores deltagelse i udmøntningsarbejdet i forbindelse med den nye pædagoguddannelse.
\r\nVi glæder os fortsat over, at helhedsuddannelsen fastholdes, at der fremover uddannes pædagoger, der efter et basisår vælger et speciale og at udviklingspsykologien er på vej tilbage i uddannelsen.
\r\nDerudover tyder alt på, at det i første omgang strukturelle fokus, der kommer på sammenhængen mellem kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål, ser ud til at kunne give mening…
\r\nDerudover bød september måned også på en interessant oplysning fra Børns Vilkår. Ifølge Politiken (27/9) kan det i ’fremtiden komme til at koste kommuner dyrt’, hvis de undlader at tvangsfjerne et omsorgssvigtet barn. Organisationen Børns Vilkår er klar til at hjælpe børn, som vil anlægge sag mod en kommune, som har svigtet dem groft.
\r\nBørns vilkår fik med sidste års satspulje otte millioner kroner til at oplyse udsatte børn om deres rettigheder og til at hjælpe børn med at søge erstatning.
\r\n»Det vil betyde, at børn, der har lidt under års svigt hjemme eller på anbringelsessted og siden fra myndighedernes side, reelt vil kunne få menneskelig, juridisk og økonomisk oprejsning«, siger Peter Albæk.
\r\nFADD bifalder initiativet …
\r\nOg så nærmer vores årsmøde (13.-15. november) sig. Og den flittige bestyrelses festdag, Generalforsamlingen.
\r\nI den forbindelse barsler vi med et forslag til et nyt navn til FADD.
\r\n\r\n
Mere herom senere …
Dokument: