Undervisningsminister Christine Antorini (S) er glad.
\r\nI en pressemeddelelse fra 5/2 skriver hun blandt andet: ” Det er vores ambition, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning, fordi det styrker børnene at blive en del af klassefællesskabet. Derfor er det selvfølgelig positivt, at antallet af elever i specialtilbud falder – og at det sker gradvist, så kommuner og skoler har den tid og de rammer, der skal til for at løfte opgaven på en god måde. Derfor er der også fokus i folkeskolereformen på at understøtte inklusionen gennem blandt andet Ressourcecenter for Folkeskolen og det nye korps af læringskonsulenter.”
\r\nSiden 300 repræsentanter fra 92 lande og 25 internationale organisationer i 1994 mødtes i Salamanca i Spanien for at vedtage en principerklæring om børns skolegang- kendt som Salamanca-erklæringen - har vi vidst, at skolen på et tidspunkt i bogstaveligste forstand og for alvor skulle være for alle.
\r\nSom sådan kan man hævde, at parterne haft god tid til at indstille sig på de nye vilkår, som de nu er kommet til udtryk i den folkeskolereform, der blandt andet har et pædagogisk hovedfokus på inklusion af et meget stort antal udsatte børn og unge.
\r\nMens undervisningsministeren således er glad for at ’der nu kun mangler 7000 børn’ i, at Regeringen når sit mål om, at 96 procent af eleverne i folkeskolen skal modtage almindelig undervisning efter 2015, så kniber det angiveligt mere med morskaben blandt både de lærere, der skal stå for det konkrete inklusionsarbejde og nogle af de børn og forældre, der skal leve med konsekvenserne.
\r\nOg i Venstre og Liberal Alliance har man efter de mange historier i medierne bestemt sig for at kalde undervisningsminister Christine Antorini i samråd, hvor hun skal gøre rede for, ....
...
\r\nhvordan det går med at sluse flere børn med særlige behov ind i den almindelige undervisning på landets folkeskoler.
\r\n- Vi kalder Antorini i samråd, fordi der er rigtig meget, der tyder på, at inklusionen er brutal, som den foregår i øjeblikket, siger Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager, til Berlingske. (4/3)
\r\nLad os smide lidt facts på bordet:
\r\n75 % af lærerne føler sig klædt dårligt på til at skulle modtage de mange undervisningsudfordrede børn.
\r\nKnap 90 % af alle anbragte børn børnene har et eller flere problemfelter i skolen:
\r\nHeraf har 69 % koncentrationsbesvær, 61 % har jævnligt konflikter med kammerater, halvdelen har psykiske problemer og 46 % oplevet at de har konflikter med lærerne. (Viden om anbragte børn og unge i døgntilbud, Kirsten Elisa Petersen, 2010)
\r\nLærerne har naturligt nok - og ikke overraskende - svært ved samtidig at skulle håndtere de udsatte børn og unges specifikke indlæringsvanskeligheder og deraf følgende ofte udfordrende adfærd, kravene om differentieret undervisning og så oven i hatten de mange forventninger fra forældre til både de udsatte børn og unge og til de ikke-udsatte.
\r\nBørn, der ikke føler sig set og hørt i de større klasser og færre lærerressourcer, må kæmpe med utilstrækkelighedsfølelser, mobning og stigmatisering.
\r\nOg forældrene oplever frustration og fortvivlelse fordi de må stå og se på, at deres børn mistrives og ikke får det undervisningsmæssige løft, de er blevet stillet i udsigt, når deres børn lige præcis ikke bliver en del af klassefællesskabet.
\r\nSvarene på vanskelighederne har fra Regeringens side - sammen med oprettelse af et læringskonsulentkorps og nye samarbejdsformer mellem pædagoger og lærere i folkeskolen - været uddannelse, kurser og andre former for kompetenceløft af lærerne.
\r\nI FADD mener vi, at rammer og vilkår for udsatte børn og unge skal være så meget lig rammer og vilkår for ikke-udsatte børn og unge som overhovedet muligt.
\r\nDet er normalt at gå i en skole … der passer til én, og hvor man har mulighed for at honorere de krav, der bliver stillet.
\r\n\r\n
Belejligt nok er det faktisk også det, de anbragte børn og unge ønsker, når man spørger dem: At gå på en helt almindelig skole, i en helt almindelig klasse med et helt almindeligt skema.
\r\nDet er et mål vi alle skal forfølge, men med den rigtige timing, guidning og kompensation – indtil de kan klare det. Først med støtte og så … selv.
\r\n\r\n
Vi er lidt bekymrede over undervisningsministerens glæde for tal og procenter.
\r\nDet her handler altså om nogle liv, der skal leves og foldes ud.
\r\nHvilket kræver at man som barn bliver betragtet som et unikt individ med en historie, med kompetencer og særlige med måder at forstå verden på.
\r\nDerved adskiller udsatte børn og unge sig ikke fra undervisningsministre.
\r\n\r\n
Vi der arbejder med børnene har til gengæld en forpligtelse til at løse opgaverne, skabe resultater og i forlængelse heraf sørge for at barnet får mulighed for at lære at tro på at det nytter at åbne sig for den tilstand, der er forbundet med ikke at vide …
\r\nDen lader vi lige stå et øjeblik … til inspiration.
\r\n\r\n
Vi vil rigtig gerne være med til at kvalificere den her debat, det her tempo og det her indhold:
\r\nHvad er det for børn det drejer sig?
\r\nDer fødes ca. 60.000 børn omåret. 4 % af dem giver 2400 børn. Og hvad så?
\r\n\r\n
Men hvis vi nu i stedet for at tænke i standardiseringer og kvoter
\r\n¤ beslutter nogle principper for et samarbejde mellem specialskolerne og
\r\nfolkeskolen
\r\n¤ stiller krav om at skoler fra begge verdener indgår forpligtende
\r\npartnerskaber hvor faglighed, videnssamling, komplementaritet og
\r\nmålrettethed går hånd i hånd med anstændighed, samarbejde på tværs
\r\nog vilje til forandring
\r\n¤ arbejder med nænsomhed i overgangene i børns liv – ikke enten eller,
\r\nmen både og, og så efter devisen: Et barn –én plan- for flere aktører
\r\n\r\n
¤ har inklusion og re-inklusion som konstante parametre for indsatsen
\r\n\r\n
Og det er vi sådan set parate til, når som helst at indgå drøftelser om…
\r\n-----------
\r\nUndervisningsminister Christine Antorini har også været i gang med en erhvervsskolereform.
\r\nReformen blev præsenteret den 24/2 og har opbakning fra alle Folketingets partier – undtagen Enhedslisten.
\r\nReformen sigter mod at få flere unge (direkte fra 9. eller 10. klasse) til at tage… og færdiggøre en erhvervsuddannelse.
\r\nI FADD har vi et håb om, at også de unge, der af forskellige grunde vil få vanskeligt ved at leve op til de karaktergennemsnitskrav, der lægges op til i reformen – vil få mulighed for at tage en erhvervsuddannelse.
\r\nOg tænker i den forbindelse – apropos denne klummes første del - specialundervisningsskoler ind som en aktiv medspiller i denne forberedelse af de unge – både ift de boglige krav, og ift inddragelse af den viden og de kompetencer, der er på de mange værkstedstilbud for udsatte børn og unge i blandt andet vores regi. Dels i form af særligt tilrettelagte kursusforløb og dels i form af muligheden for at etablere meritforløb og mentorordninger.
\r\nVi følger udviklingen…
\r\n-------------
\r\nEndeligt håber vi at kunne lave en aftale om at støtte Rachel Röst og hendes fantastiske bogprojekt – læs for livet – se mere påwww.laesforlivet.dk
\r\nLæs for Livet blev stiftet tilbage i 2012 og er et nonprofit-projekt, som handler om at benytte litteratur som social innovation. Projektet indsamler bøger og indretter biblioteker på blandt andet døgninstitutioner.
\r\nSiden begyndelsen har Læs for Livet sendt over 10 000 bøger ud til socialt udsatte børn og unge.
\r\n\r\n
Sidste: På vej hjem fra et møde i dag (4/3)hørte jeg i bilradioen, at 40 kommuner søger plejefamilier fordi det korps, man har til rådighed er ved at nærme sig pensionsalderen. Så vidt så godt og fair nok…
\r\nMen jeg hæftede mig nu også mere ved indgangsreplikken, der handlede om, at børn i plejefamilier klarer sig bedre end børn på institution.
\r\nHver gang jeg hører den slags bliver jeg så træt.
\r\nOg man burde vel bare lade den ligge og tie den ihjel.
\r\nPå den anden side set, så …
\r\nDET ER FORDI DER ER FORSKEL PÅ DE BØRN, DER BLIVER ANBRAGT I PLEJEFAMILIE OG DE BØRN, DER BLIVER ANBRAGT PÅ EN DØGNINSTITUTION!
\r\nOG FORDI EN SAMMENLIGNING SVARER TIL DEN GAMLE MED PÆRERNE OG BANANERNE!
\r\nOG DEN LISSÅ GAMLE MED, AT DET ER BEDRE AT VÆRE RIG OG RASK END SYG OG FATTIG!
\r\nOG DEN NYERE MED AT DER OGSÅ ER FORSKEL PÅ HVAD SAMARITTERNE PÅ ROSKILDEFESTIVALEN KAN I FORHOLD TIL HVAD DE KAN PÅ RIGSHOSPITALETS HJERTEAFDELING!
\r\n\r\n
Glædeligt forår ….
\r\n\r\n
Søren Skjødt
\r\n\r\n
Formand for FADD