April-klummen
De 5 socialtilsyn er lige nu i gang med den betydelige opgave, det er at re-godkende de flere tusinde sociale tilbud for udsatte børn, unge og voksne.
\r\n\r\n
Inden 1. januar 2016 skal alle plejefamilier, døgntilbud og bosteder godkendes af det sociale tilsyn for fortsat at kunne arbejde med blandt andre de ca. 15.000 anbragte børn og unge.
\r\nI FADD har vi fra starten af tilsynsprojektet medtænkt den nye tilsynsmyndighed som en samarbejdspartner, vi har mindst én væsentlig fællesinteresse med: At skabe de bedste mulige rammer og betingelser for udsatte børn og unge.
\r\nVi har set det som en kærkommen lejlighed få skabt generelt fokus på:
\r\n- \r\n
- \r\n
større faglige udviklingskrav til medarbejderne
\r\n \r\n - \r\n
større ensartethed og uafhængighed i tilsynet af anbringelsesstederne
\r\n \r\n - \r\n
transparens i de økonomiske vilkår og dispositioner
\r\n \r\n
Et af de bærende udgangspunkter for forståelsen af de offentlige ydelser i disse år er ’borgeren i centrum’. På vores område er det med til at understrege den forpligtelse, vi har til vedvarende at være skarpe på, hvad der er godt for det enkelte barn. Herunder, at når barnets behov og udfordringer forandrer sig, så skal indsatsen justeres eller nytænkes.
\r\nSprog skaber bevidsthed, hvilket naturligvis også er kommet til udtryk i bevægelserne i de begreber, man op gennem tiden har brugt til at beskrive ydelserne for de svageste i vores samfund. Uden at gå i historiske detaljer er der for eksempel forskel på (de delvist) svundne tiders genopdragelsestanker og de inklusions- og anerkendelsesforestillinger, der præger moderne dannelsesidealer.
\r\nSkyld, ansvars og løsningsforståelser har haft betydning for begrebernes kommen og gåen, og med ’borgeren i centrum’ er vi altså kommet til at tænke i ligeværdighed, ansvarlighed og … medborgerskab.
\r\nOg hvor vil jeg så hen med det?
\r\nAf de tilbagemeldinger vi får fra vores medlemmers møder med de sociale tilsyn – blandt andet i forbindelse med re-godkendelsesprocesserne, tyder det ikke overraskende på, at socialtilsynene har en række udfordringer; opstart, nye organisationer, nye ledere og medarbejdere, nye opgaver og det arbejdspres, vi ved socialtilsynene har oplevet fra day-one.
\r\nVi har forståelse for, at der bag den udfordring er en massiv stofmængde og kompleksitet, der skal konstitueres med referencer til jura, politik og etik. Samtidig skal tilsynet fungere i et samspil med de mennesker og organisationer, der har brug for at kunne samstemme et udviklingsorienteret, transparent og ensartet tilsynssystem og en håndterbar, meningsfuld og retningsanvisende praktisk hverdag.
\r\nI den ideelle verden er der ikke nogen modsætning her i mellem.
\r\nMen det har ikke gjort det lettere for parterne, at vejledningen ikke er færdig og først forventes at blive det til sommerferien.
\r\nEn af udfordringerne kan blive forholdet mellem den fleksibilitet, som kommunerne efterspørger i de enkelte tilbud og den ensartethed socialtilsynene skal form- og indholdsbestemme tilsynene efter på hele området.
\r\nFor tilsynene har det måske betydet, at de i al fald hidtil har været noget tilbageholdende med ... (fortsættes)
...at ville give dispensation til anbringelser, der ligger bare lidt ud over tilbuddenes godkendelsesgrundlag.
\r\n\r\n
De fleste kan forstå, at hvis man er godkendt til og derfor har faglige forudsætninger for og fysisk plads til at kunne arbejde med 12 børn med spiseforstyrrelser, så betyder det også, at man ikke automatisk kan indskrive 3 ekstra unge, der har problemer med voldelig adfærd, misbrug og kriminalitet fordi økonomien er trang eller fordi man i det gode samarbejdes navn bare hellere vil have ja-hatten på i forholdet til den kommune, der presser på med et akut problem og hvis forsyningsvelvilje anbringelsesstedet typisk er afhængig af. Eksemplet, der desværre ikke er grebet ud af den blå luft, er netop en af de gode grunde til, at vi har fået et regionalt tilsynssystem i statsligt regi (Socialstyrelsen), så det ikke BARE er et spørgsmål om hvad en kommune og et anbringelsessted kan blive enige om i porten
\r\nMen i en tænkt sag, hvor tilsynets mulige afgørelse kan betyde, at Sofie på 11 år og 10 måneder - og måske ikke mindst Sofies mor - skal vente 2 måneder med at blive anbragt sammen med sine 4 ældre søskende på en døgninstitution, der i godkendelsesgrundlaget har skrevet 12 til 18 år, vil sikkert være lige stramt nok for de fleste.
\r\nDet er blandt andet tilsynets opgave at fordre sammenhæng mellem det sociale tilbuds kompetencer og det enkelte barns specifikke udfordringer, men det er også vigtigt, at tilsynets regler og krav ikke forhindrer børn og unge i at få det rigtige tilbud.
\r\nI vores optik er det også tilsynets opgave – via parathed, fleksibilitet og rettidig omhu – at medvirke til at fremme det virkningsfulde anbringelsesforløb. Herunder som i Sofies tilfælde at være nysgerrige på, hvordan en kommune med et udsat barn og et anbringelsestilbud med de nødvendige kompetencer og fysiske muligheder kan etablere et samarbejde, som barnet og barnets familie kan profitere af – selv om der måtte være formelle detaljer, der afviger en smule.
\r\nKonkret må et møde mellem tilsyn, kommune og anbringelsessted i Sofies tilfælde kunne afklare om det rigtige match, ud fra kvalitetsmæssige, faglige og menneskelige hensyn, kan etableres.
\r\n\r\n
Vi har tiltro til, at tilsynene skal bruge lidt tid på at få forventningen om kvalitet, ensartethed og gennemsigtighed til på alle områder også at gælde internt i organisationen.
\r\nI FADD vil vi stå på tæer for at bidrage til, at tilsynene kan manifestere sig som det kvalitetsstempel, de er blevet sat i verden for at realisere. Måske vi så vil lade en bemærkning falder om, at vi gerne ser tilsynet have generelt fokus på kvalitet og udvikling af kvalitet, mere end på den enkelte anbringelsessag. Vi vil minde om, at vi ud over det generelle tilsyn også har et individuelt tilsyn, som anbringende myndigheder er lovmæssigt forpligtede til at foretage og som vi i parentes bemærket gerne ser kigget efter i sømmene med en proces gerne lig den, vi har set med den seneste tilsynsreform.
\r\nUdgangspunktet er godt: Det enkelte barn i centrum. Vores opgave på de specialiserede sociale tilbud er at holde denne intention op for de kommuner, der anbringer efter devisen: ’Kommunekassen i centrum’. Måske med hjælp fra de sociale tilsyn, som vi i øvrigt allerede har inviteret os selv til opfølgningsmøde med - om et års tid …
\r\nVi kan godt noget før …
\r\nBortset fra det fremsatte socialminister Manu Sareen den 26/3 et lovforslag som første skridt i en ny, bred indsats for at forebygge negativ social arv. Sammen med V og K har regeringen afsat 280 millioner kroner til at sætte tidligt ind med hjælp til børn og unge i udsatte familier.
\r\nI FADD synes vi rigtig godt om, at - som det fremgår af socialministeriets omtale af lovforslaget ’der nu tages nye midler i brug for at løfte en af de helt centrale indsatser på socialområdet: At hjælpe børn og unge i udsatte familier så tidligt som muligt’.
\r\nVi ved det ikke. Men vi tror at det er en forglemmelse, at de specialiserede sociale tilbud ikke er nævnt specifikt sammen med de øvrige relevante aktører; dagtilbud, frivillige foreninger, idrætsforeninger og kommuner.
\r\nMen vi får heldigvis mulighed for på et møde med Manu Sareen senere på måneden, at fortælle ham om de specialiserede sociale tilbuds placering i forebyggelsesviften. Ikke som fortaler for forebyggelse mod anbringelser – primært fordi det ikke er i tråd med hvad der står i Lov om Social service, men også fordi det arbejde, der foregår rundt omkring på døgninstitutioner, dagbehandlingsinstitutioner, specialskoler og projekter som hovedsigte har … at forebygge: At problemerne for de udsatte børn og unge bliver for store og for komplekse, og at de gentager sig for at undgå, at problemstillingerne bliver en for dominerende del af barnets eller den unges identitet.
\r\nLige præcis der tror vi, at de sociale tilsyn og anbringelsesstederne gensidigt kan hjælpe hinanden med at blive dygtigere.
\r\n\r\n
Søren Skjødt
Udskrevet fra www.fadd.dk 04,08,2026