Hvad enten det er et udtryk for, at børn i Danmark får det værre eller det skyldes den store medieeksponering, der har været om misrøgt og omsorgssvigt af børn, de dårlige anbringelsessager, sagsbehandlingsfejl, fravær af kommunalt ansvar, og efterfølgende erstatninger til de involverede børn og unge, viser de første tal, at den whistleblowerordning regeringen indførte i forbindelse med etableringen af de sociale tilsyn, ’er kommet flyvende fra start’, som DR så malende beskriver det den 11/4 på stationens hjemmeside. Siden årsskiftet har landets fem sociale tilsyn modtaget i alt 183 anonyme henvendelser.
\r\nI FADD har vi forståelse for hvis de sociale tilsyn må opleve det som udfordrende at skulle agere mellem på den ene side at tage alle whistleblows alvorligt, og så på den anden side at træde respektfuldt ind i børns liv på baggrund af anonyme henvendelser – uden unødig forstyrrelse, såfremt henvendelsen er grundløs.
\r\n\r\n
Vi har fra starten været forbeholdne overfor ordningen eller rettere ...
\r\n(fortsættes)
nogle af de omstændigheder, der er knyttet til den. Herunder at de sociale tilsyn ikke må fortælle de sociale tilbud om en whistleblowerhenvendelse, hvilket i yderste instans kan forringe retssikkerheden for de ansatte i de sociale tilbud, der således ikke har mulighed for at kende til – endsige blive hørt - inden en sag eventuelt udvikler sig til en decideret indberetningssag.
\r\nOmvendt hvis ordningen kan medvirke til at bare et barn ikke omsorgssvigtes, så må vi leve med uvidenheden, usikkerheden eller mistænkeliggørelsen.
\r\nMen måske vi hen ad vejen kan få behandlingssikkerhed for børnene og retssikkerhed for ledere og medarbejdere til at gå hånd i hånd…
\r\nForventeligt bliver vi alle sammen klogere på, hvad de 183 sager indeholder, når analyseafdelingerne har været i gang og giver forklaringer på HVORFOR og HVAD der er sket. Eller måske snarere ikke er sket …
\r\n\r\n
Om en aktuel konkret sag, hvor tidligere medarbejdere fortæller om hashmisbrug på den sikrede institution Sølager skyldes whistleblowerordningen vides af ovennævnte grunde ikke. Det er ikke første gang – og formentligt heller ikke sidste gang medierne beskæftiger sig med udsatte børn/unge og hashmisbrug. For hashrygning ER et problem på linje med anden uhensigtsmæssig og læringsforstyrrende adfærd. Det gælder i samfundet og derfor også på nogle anbringelsessteder. Og i landets fængsler for den sags skyld …
\r\nI en undersøgelse blandt 280 ansatte på 15 af Københavns kommunens døgninstitutioner, som netop er blevet offentliggjort, fortæller otte ud af ti ansatte, at de flere gange hver uge støder på anbragte unge, der ryger hash, og at problemer med hash langt overskygger problemer med alkohol. Dertil kommer at 38,6 procent af alle anbragte unge har prøvet at ryge hash, når de er 15 år.
\r\n- Formentlig skader hash rent fysisk ikke de unge mere end alkohol, hvis de undgår hashpsykoser. Men for denne gruppe er hash et langt større problem, fordi det skader deres evne til at lære noget nyt, at agere socialt ansvarligt og at opretholde en almindelig døgnrytme. Dermed blokerer hashen for lige præcis det, vi mener, det er allervigtigst at arbejde med, forklarer forstander på Den Flyvende Hollænder Henrik Rune Holst, der er en af initiativtagerne undersøgelsen til Kristeligt Dagblad. (27/4)
\r\n\r\n
Vi har sagt det før og vi siger det gerne igen: I den bedste af alle verdener fandtes hash ikke. Og slet ikke steder, hvor udsatte børn og unge færdes.
\r\nVi skal selv blive skarpere på at håndtere udsatte unges misbrug. Fordi det er en af vores opgaver. Det handler blandt andet om mere viden og målrettethed. Men med til forståelsen af den opgave hører, at mange af de unge, der i parentes bemærket ofte anbringes relativt sent, har nået at opbygge en livsform, hvor misbruget er blevet en kulturelt overleveret og integreret del af den unges mestringsstrategi – for at dulme smerterne og forpintheden … og for at slippe for ansvaret i et kaotisk liv. Denne form for selvmedicinering udgør sammen med den kriminalitet, der ofte følger med et misbrug, en klangbund i den unges liv, som man ikke bare lige fjerner den dag den unge indskrives i et specialiseret socialt tilbud.
\r\nMed til historien hører, at sammenhængen mellem behov og muligheden for behovstilfredsstillelse reguleres ganske effektivt af et marked, der er kendetegnet ved lige dele brutalitet og leveringsdygtighed.
\r\nMen igen: Det er vores opgave – i samarbejde med unge, forældre, venner og sociale myndigheder - at håndtere og arbejde stenhårdt på at stoppe de udsatte unges hashmisbrug.
\r\nDet gør vi ved kontinuerligt at udvide vores vidensniveau, at øge vores påvirkningsmuligheder, og ved at vitalisere vores berøringsparathed.
\r\nAt fjerne hash og det marked, hvor stærke kræfter kæmper om distributionsmagten ligger udenfor vores rækkevidde.
\r\n---
\r\nI sidste klumme beskæftigede jeg mig en del med skolereformen og de inklusionsmæssige udfordringer den giver udsatte børn og unge, deres familier … og lærere.
\r\nMed den stålsathed – nogle vil kalde det endimensionalitet – som undervisningsminister Christine Antorini har lagt for dagen siden de første spæde reformmæssige visioner for en ny folkeskole, er et tilbagetog ikke inden for rækkevidde.
\r\nAf og til bliver vi af regering, regioner og kommuner med henvisning nytænkning og social innovation bedt om at rette blikket mod Norge og Sverige – ikke sjældent hvis der også er penge at spare – for der at få inspiration til hvordan vi kan gøre socialt arbejde bedre … og altså også billigere.
\r\nUnder overskriften, ’Svenske forskere advarer: Svensk reform gav lærerflugt’ omtalte DR på dr.dk 7/4 en ny, stor undersøgelse bestilt af den svenske regering, hvor svenske forskere peger på, at modstand mod reformer i 1990'erne blandt svenske lærere er en af årsagerne til den svenske skoles deroute, lyder det fra Professor Leif Lewin, der står bag undersøgelsen - med lærerflugt, faldende karaktergennemsnit blandt skolebørnene og skuffede forældre til følge.
\r\nMåske vi skulle lytte lidt til svenskerne?
\r\nOg huske at ’grattis’ på svensk ikke betyder gratis, men … tillykke.
\r\n\r\n
\r\n
Søren Skjødt
\r\nFormand for FADD