Jeg har egentlig ikke spekuleret så meget over begrebet SYND siden jeg blev konfirmeret for efterhånden mange år siden.
\r\nMen fra tid til anden støder vi, der arbejder på udsatte børn og unge-området på begrebet: Det er synd for børn og unge, at de bliver anbragt på en instituition, kommer i aflastning eller bliver henvist til specialundervisning.
\r\nDet er min erfaring, at begrebet ’synd for’ ofte bliver brugt af mennesker, der med forskellige motiver enten ønsker alternativer til eksisterende løsninger (for eksempel ønsket om anbringelse i plejefamilier fremfor på døgninstitutioner) eller har brug for at distancere sig fra dem, det er synd for (for eksempel: Hvor er det synd for dem – men godt, at jeg har mit på det tørre)
\r\nJeg er mest optaget af, hvordan vi udmønter og organiserer den nødvendige indsats, der kan medføre den rigtige hjælp. Og det gør vi bedst ved at bringe al den viden vi har om den meningsfulde og virkningsfulde indsats i spil, og ved at bruge den viden vi har målrettet og omsorgsfuldt.
\r\n\r\n
Hvis man endelig vil bruge begrebet ’synd for’ om udsatte børn og unge så skulle det da lige være i den betydning, at det vil være synd, hvis der ikke var nogen, der gjorde noget…
\r\nIkke desto mindre er det denne synd for-logik der ofte er udgangspunktet for det allestedsnærværende forebyggelsesbegreb.
\r\nNår man i rigtig mange kommunale børn og unge-politikker kan læse om forebyggelse mod anbringelser og at man skal undgå specialundervisning, så må vores modspørgsmål være: Hvad nu hvis en anbringelse eller en dagforanstaltningsindsats er den rigtige for barnet? Skal man så modarbejde eller undgå den?
\r\n\r\n
For en sikkerheds skyld må jeg hellere nævne, at vi i FADD naturligvis ikke er imod hverken forebyggelse eller plejefamilier. Tværtimod giver det rigtig god mening, at myndighederne griber ind så tidligt som muligt med henblik på at sociale, følelsesmæssige og læringsmæssige udfordringer elimineres eller reduceres. Ligesom der er mange børnesager, hvor den eneste rigtige løsning er en plejefamilie.
\r\nSprog skaber bevidsthed, men også virkelighed. Min pointe er derfor, at vi skal tænke grundigt over hvad vi er for og hvad vi er imod. På hvilke præmisser og med hvilke for-forståelser og motiver, vi mener hvad …
\r\nOg hvem det er ’synd for’ – om nogen …
\r\nJeg vil rigtig gerne slå et slag for, at vi prøver at ændre retorikken på dette område:
\r\nMange udsatte børn og unge har haft en både betydelig og betydende barsk start på livet.
\r\nMen alt det, de skal, kan og vil, bliver ikke stimuleret, hvis vi synes, det er synd for dem. De hjælpes noget bedre på vej, hvis vi tager udgangspunkt den situation de er i … og så gør alt, hvad vi kan for at koordinere den indsats, der skal kompensere for deres begrænsninger (indtil de ønskede udviklingsmål er opnåede) og realisere deres potentiale…
\r\n\r\n
Selv om den verden vi lever i er præget af en voldsom kompleksitet, er der ind i mellem en vis forløsning forbundet med at kunne kompleksitetsreducere til sort & hvidt.
\r\nI den forbindelse er Mariager Fjord Kommunes systematiske ekstra sundhedstjek af anbragte børn og unge kun godt.
\r\nPå en måde er det besynderligt, at det dels ikke er sket før, dels at alle kommuner ikke har et tjek af de fysiske konditioner som en del af en standardprocedure i forbindelse med visitation til det specialiserede socialområde.
\r\nDet giver sig selv, at syns- og høre-reduktion, ordblindhed, allergi og andre fysiske skavanker har betydning for et barns trivsel og dermed også for et barns evne til at håndtere mere psykisk betonede udfordringer og problemer.
\r\n\r\n
I samme afdeling, men med modsat fortegn er der al mulig grund til på det kraftigste at tage afstand til de smædekampagner eller shitstorms, der af og til rammer ledere og medarbejdere på udsatte børn og unge-området. Det gælder angiveligt både ansatte på anbringelsesstederne, i dagforanstaltninger, på myndighedsområdet og i retsvæsenet.
\r\nDen lette adgang til sociale medier og den ukontrollerede brug af sprogets allerværste gloser er usmagelig. I virkeligheden fortjener disse mennesker kun at møde tavshedens mur.
\r\nMen for dem der bliver ramt af offentlig udhængning og trusler, ofte afsendt anonymt, er det på samme tid intimiderende og frustrerende – fordi forsvaret er vanskeligt af hensyn til tavshedspligten, det eller de omfattede børn/unge, de pårørende, den organisatoriske uro og til uvisheden om, hvor til man skal adressere sit svar og modsvar.
\r\nOg fordi der går rigtig meget tid med at håndtere sådanne sager.
\r\nVi har alle en forpligtelse til, at være bevidste om hvad vi deler, hvor vi gør det og hvordan vi kommenterer det
\r\n\r\n
En helt anden tendens har vi besluttet os for at følge ganske nøje er, når teknologi afløser mennesker.
\r\nVi hilser alle tænkelige teknologiske fremskridt velkomne, hvis de kan medvirke til at skabe flere meningsfulde berøringsflader mellem mennesker. Udsatte børn og unge skal naturligvis have samme muligheder som ikke-udsatte børn og unge for at kunne være i kontakt med venner og netværk – under hensyn til den enkeltes udfordringer.
\r\nMen ligesom vi alle på et tidspunkt har været nødt til at lære færdselsreglerne at kende, skal vi også lære at færdes på de sociale medieplatforme.
\r\nVi har set de første spage forsøg på at tænke brug af overvågningskameraer, babyalarmer, overfaldsalarmer, Skype-guidening m.m. – også på vores område.
\r\nDer er gode grunde til at bruge teknologi intelligent.
\r\nDe spor vi vil anbefale, der bliver lagt til grund for nye forsøg vil være følgende:
\r\nBrug af teknologi:
\r\n· må ikke erstatte omsorg
\r\n· må ikke indebære øgede overgrebsrisici
\r\n· skal tilpasses børnenes alder og udfordringsniveau
\r\n· må ikke medføre stigmatisering
\r\n· må ikke medføre sikkerhedsmæssige problemer
\r\n\r\n
Som det er med så meget her i livet: Lad os undgå at blive bagstræberiske og fremtidsforskrækkede, men samtidig undgå hovedløst at tage ja-hatten på og vælge løsninger, der kan bruges, bare fordi man kan…
\r\n\r\n
\r\n
Glædeligt forår
\r\n\r\n
Formand for FADD
\r\nSøren Skjødt
\r\n