April-klummen

...

At valgkampen er i gang, behøver man ikke være cand. scient. pol. med speciale i folketingsvalg for at have opdaget.

\r\n

Et af de temaer, vi i FADD dels er meget optagede af, dels deltager aktivt i, er modstanden mod en nedsættelse af den kriminelle lavalder.

\r\n

Blå blok har allerede test-fremsat forslaget i folketinget og vil efter al sandsynlig genfremsætte forslaget i en ny folketingssamling.

\r\n

 Og beslutte det, hvis de får flertal …

\r\n

Vi mener, at børn ned til 12 år ganske enkelt ikke kan profitere af at blive en del af en domstolsproces.

\r\n

Fra internationale konventioner og i det nuværende sociale system i DK er vi generelt optagede af, hvordan vi som samfund kan hjælpe det barn, som har sendt et signal om, at det har brug for hjælp til at udvikle de færdigheder, den viden og den empati, som det ikke har lært endnu.

\r\n

Og i den forbindelse vil en domstolsproces i sig selv kunne udvikle sig til et overgreb, der yderligere vil kunne medføre stigmatisering.

\r\n

 Læs for eksempel Folkebevægelsens talsmand Eva Smiths kronik i Politiken. (Se her ved siden af …)

\r\n

 

\r\n

Folkebevægelsen har etableret en rigtig god og informativ facebook-side. Se adressen her ved siden af klummen…

\r\n

Læs for eksempel hvilke organisationer, der bakker op om kampagnen … og læg meget gerne kommentarer og indspark ind på væggen …

\r\n

Og like den, if you (nåja) like ...

\r\n

 ---

\r\n

Derudover har har vi været vidne til en god nyhed: Ifølge en undersøgelse som DK-nyt har lavet, har kommunerne generelt klaret sig rigtig godt økonomisk gennem 2014.

\r\n

Af de kommuner, der indtil nu (31/3) har sendt deres regnskaber til revision, har alle opnået solide overskud. Størst i Gladsaxe med 450 mio. kr. og mindst i Halsnæs med 12 mio. kr.

\r\n

For alle på nær én kommune blev overskuddet større end budgetteret. Undtagelsen er Horsens, der er 20 mio. kr. under budget, men dog har genereret et overskud på 208 mio kr.

\r\n

I gennemsnit er de kommunale regnskaber landet på et overskud på 147 mio. kr. og i gennemsnit 51 mio. kr. bedre end budgetlægningen.

\r\n

Hvis vi forsøgsvis skulle lave et estimat på det samlede kommunale regnskabsresultat, har kommunerne foret økonomien med i alt 14,5 mia. og har til sammen underbudgetteret med ca. 5 mia.

\r\n

Prøver man at holde et sådant resultat op mod det borgeroplevede niveau for velfærd og den kendsgerning, at danskerne foretrækker en lidt højere kommunal skatteprocent for et øget niveau for børn og ældre og samtidig husker at henlægge en del ud af økonomien for at  været rustet til ’hårdere tider’, så forekommer det voldsomt, at kommunerne fremlægger så store overskud og samtidig skyder 5 mia kr ved siden af målet budgetmæssigt set.

\r\n

Vi ved at en tidlig indsats er rigtig vigtig for at reducere risikoen for at udsatte børn udvikler alvorlige sociale, følelsesmæssige og læringsmæssige problemer.

\r\n

Samtidig hører vi fra KL i forbindelse med det seneste udspil på socialområdet, Udsatte børn og unge – fremtiden er jeres, at man betragter udgifter til det specialiserede socialområde som investeringer i fremtidige udsatte børn og unge.

\r\n

I vores optik ligger det altså lige til højrebenet, at kommuner sammen med områdets aktører udarbejder modeller for, hvordan vi fremover kan løse opgaverne inden for det specialiserede område, og sammen sætter handling bag investeringsambitionerne.

\r\n

---

\r\n

På vores egen dagsorden står der i den kommende møder med Christine Antorini og KL om folkeskolereformen set fra i første omgang de 4% af de danske børn, som man administrativt har vurderet, har så store indlæringsmæssige og sociale problemer, at de ikke kan inkluderes i den danske folkeskole. Dernæst fra de specialister, der til dagligt gør alt hvad hjerne og hjerte kan begære for at skabe form og indhold i bestræbelsen på at give denne gruppe af udsatte børn og unge, de nødvendige håndtag for at kunne komme med på uddannelsesvognen.

\r\n

Vi vil rigtig gerne diskutere de interne skolers og heldagsskolernes rolle i både de enkelte børns liv,  i folkeskolernes, men også i forhold til Regeringens 2020-mål. Vi vil bringe vores viden om udsatte børn og unges adfærd i spil. Vi vil fokusere på børnenes potentialer mere end på deres ressourcer. Vi vil tale om uddannelsesmuligheder for de elever, der ikke opnår det adgangsgivende karakterniveau og i det hele taget om, hvordan de børn, der har de store faglige og sociale udfordringer kan få muligheder for at blive en del af (mindst) et lærende fællesskab.

\r\n

Derudover forventer vi at bruge en del ressourcer på dels den forventede høring om en ny magtanvendelsesbekendtgørelse, og dels bistå både Socialstyrelsen og de 5 kommunale tilsyn  med at få tilendebragt de sidste vel ca. 50 % af de re-godkendelser, der skal være afsluttede inden årets udgang…

\r\n

 

\r\n

Søren Skjødt, formand for FADD

Dokument: