En sjælden gang hører jeg fra en fjern fortid en stemme i mit hoved, som lyder fuldstændig som min gamle matematiklærers: ’Faktorernes orden er ligegyldig’.
\r\nSenere i livet har jeg lært, at det ikke gælder alle forhold…For eksempel i politik. Mens vi således er nogle stykker, der har gået og ventet på betænkningen om ”Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet” så skulle vi først igennem en hel del andre lovforslag, betænkninger og ministerielle initiativer, som blandt andre regeringens udspil til bekæmpelse af ungdomskriminaliteten ’En ungdom uden kriminalitet’. Det vil jeg vende tilbage.
\r\nMen nu er den her altså, betænkningen om ”Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet”. Betænkningen er netop sendt i høring.
\r\nFADDs næstformand Gitte Callesen har haft sæde i magtanvendelsesudvalget, der i næsten 2 år har undersøgt, analyseret, diskuteret og vendt og drejet alle tænkelige forhold af et af de mest følsomme og komplekse aspekter af arbejdet med udsatte børn og unge: Anvendelsen af magt i socialpædagogisk arbejde.
\r\nVi ved at udvalget har været pålagt tavshedspligt. Vi ved at udvalget har gjort sig umage. Og vi ved hvad vi selv har bidraget med.
\r\nSom udgangspunkt er det sådan i den nuværende lovgivning, at en magtanvendelse legitimeres af 2 typer sammenhænge: En medarbejder har ret og pligt til at gribe ind efter magtanvendelsescirkulæret såfremt et barn (eller en ung)
\r\n1. er til fare for sig selv eller andre
\r\n2. optræder uforsvarligt
\r\nI forhold til magtanvendelsesudvalgets arbejde er den korte udgave, at vi har ønsket, at omsorgsaspektet for det enkelte barn skal være tydeligere i hele forståelsen af, hvad en magtanvendelse er, og hvilke konsekvenser den kan have for barnet eller den unge. Men også konsekvensen af at undlade at gøre det nødvendige for og med det barn, som kan have vanskeligt ved at konsekvensberegne sine handlinger eller som oplever så store smerter i livet, at det efter barnets opfattelse kun kan udlignes ved selvskadende adfærd. I den forbindelse skal den professionelles etik afspejle både respekt for barnet og ordentlighed – herunder mindste nødvendige indgriben – og altid af hensyn til barnet. En magtanvendelse og den sammenhæng den indgår i, skal kunne tåle at blive vist på landsdækkende TV. Ligeledes har vi insisteret på, at retssikkerheden for barnet og den unge skal fremhæves. Vi har argumenteret for, at det skal præciseres, at det også hører med til en magtanvendelse at tænke på og handle efter, hvad der er til fællesskabets bedste. Og vi har bedt om den passus, der omhandler ’uforsvarlighed’ bliver eksemplificeret for at reducere det ikke ubetydelige fortolkningsrum, der kan høre med til vurderingen af, hvad der er henholdsvis uforsvarligt og forsvarligt. Vi ser frem til at få læst og at kommentere den 330 sider lange betænkning.
\r\n’En ungdom uden kriminalitet, tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde’ er som KLs udspil ’Udsatte børn og unge – fremtiden er jeres’ et udtryk for den tendens i tiden, at også udspillenes overskrifter skal signalere optimisme og handlekraft. Egentlig passer det meget godt med den måde, som vi arbejder med udsatte børn og unge på i det specialiserede socialområde. Måske vi er knap så kategoriske. Vi forstår begrebet målbarhed meget konkret. Jeg mener ’en ungdom uden kriminalitet’ og ’udsatte børn og unge - fremtiden er jeres’ har en stærk signalværdi. Sortsyn og pessimisme ligger os fjernt, men taget bogstaveligt sender sådanne overskrifter et måske vel frisk ambitionsniveau. Med det dokumentationsfokus, vi er så optagede af på hele det sociale område, bliver det nok svært at nå resultatmæssigt hele vejen hjem …
\r\nMen lad nu det ligge. Vi skal gøre vores til at medvirke til at indfri de gode intentioner.
\r\nRegeringens udspil skal med 11 tiltag styrke bekæmpelsen af ungdomskriminalitet. Vi har med glæde noteret os, at regeringen satser på forebyggelse fremfor straf og vil i det hele taget reagere hurtigt og fagligt bæredygtigt på unges risikoadfærd. Et af nøgleordene er desuden koordinering. Med udspillet ønsker regeringen at oprette Reaktionsråd i hver politikreds, som skal bestå af repræsentanter fra politiet og de sociale myndigheder. Andre instanser og enkeltpersoner kan indkaldes, når det er relevant. Ligesom forældrene og den unge skal deltage i møderne. Vi tror på, at oprettelsen af disse Reaktionsråd kan medvirke til at sikre koordination mellem de centrale instanser. Det vigtige er, at kriminalitetstruede unge sikres en både hurtig og sammenhængende indsats. Vi kan også godt lide tanken om 'genoprettende ret' og 'konfliktråd', der skal fokusere på læring og dialog med den unge, og hvor man orienterer sig efter årsag og virkning frem for straf. Til gengæld vil vi minde om, at historien viser, at uanset hvor dygtige vi bliver til at forebygge, så vil der være udsatte børn og unge som er så hårdt udfordrede af omsorgssvigt, diagnoser og misbrug at der skal mere insisterende og intensive indsatser til for at 'against all odds' kan lade sig gøre. Den opgave påtager vi os vedvarende i det specialiserede socialområde....
\r\nEndeligt glæder det os, at undervisningsminister Christine Antorini (S) som hun siger til TV2 nyhederne 28/4 er klar til at trække i arbejdstøjet efter at have nærlæst en ny rapport om inklusion i folkeskolen. Undersøgelsen, der er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), viser, at seks af ti inkluderede elever i folkeskolen savner hjælp og støtte i den daglige undervisning. I modsætning til undervisningsministeren er vi ikke overraskede. I forvejen har det været vores vurdering, at forventningen om, at folkeskolen skulle kunne rumme 96% af alle elever har været for ambitiøs.
\r\nVi ser frem til sammen med en række af ministeriets embedsmænd her i foråret at sætte fokus på, hvad vi sammen kan gøre for at få flere udsatte børn og unge med på uddannelsesvognen.
\r\nDokument: