For nogle år siden var bæredygtighed et venstreorienteret begreb.
Det fremkaldte billeder på reminiscenser af mænd i hønsestrik, som de selv havde strikket, tennissokker i jesussandaler, kvinder med alt-for-højt pandehår og peacetegn på aflagt alt-for-stort herretøj og lalleglade - omend sympatiske - budskaber som peace, love and understanding.
Jeg gik i klasse med nogle af dem på seminariet…
Sådan er det ikke længere. Bæredygtighed er blevet er begreb som alle - uanset partifarve kan bruge uden at blive drillet. Tværtimod kan det give respekt langt ind den mørkeblå businessverden.
Fordi begrebet er nødvendigt.
I al fald ind til begrebet ikke længere giver mening.
Og når det sker, er det fordi vi ikke længere kan få øje på det modsatte.
Begrebers værdi er ligefrem proportional med om det modsatte eksisterer. Ellers mister de saft og kraft og bliver til klicheer.
Vi skal nok få skamredet bæredygtighed så hårdt, at vi en dag ikke længere kan holde ud at tage det i vores mund.
Men indtil videre holder det meget godt vand: I verden omkring os kan vi godt få øje på det modsatte af bæredygtighed; hvorfor vi bliver nødt til at relancere begrebet igen og igen. Foreløbigt.
Levende systemer bliver bæredygtige når de er i balance, hvilket altså kræver, at det modsatte eksisterer.
Indenfor vores område giver det rigtig god mening at forstå begrebet på nye, mere subtile og indgribende måder.
Vi taler om bæredygtig økonomi, som betyder, at vi har en forpligtelse til som skattefinansierede velfærdsregulerende institutioner at sørge for fornuftige balancer mellem indtægter og udgifter, mellem det kort- og det langsigtede, mellem drift og investering og mellem hoved- og biformål.
I vores verden er vi ikke sat i verden for at tjene penge, men for at løse sociale opgaver. Indhold og rammer definerer vi sammen med dem, der køber og dem der kontrollerer ydelserne. Som det til gengæld kræver penge at kvalificere, udvikle og levere.
Derfor har vi hos os et standardsvar på spørgsmålet om de mest udsatte børn og unge-området ikke er meget dyrt. Det er det ikke.
Det koster det, som det koster for at opgaven bliver løst – efter de aftaler, som parterne indgår med hinanden.
Hverken mere eller mindre. Vi skal ikke have bonusser eller belønninger for at passe vores arbejde. Vi motiveres af, at vores arbejde kan lykkes og lykkes – ved det fagligt, kloge, insisterende og lange seje træk.
Vi arbejder stenhårdt på, at der er ordentlige forhold bredt set for vores medarbejdere: Fordi det er vores overbevisning, at de så er bedre til at løse opgaverne. Det er rækkefølgen. Det er den logik, vi tænker økonomi ind i.
Det var AP Møller, der sagde: ”Respekt for pengene. De kommer ikke af sig selv. Nøjsomhed og sparsommelighed. Papiret bruges på begge sider.”
I FADD er vi helt enige.
Vi opererer også med bæredygtig ledelse.
Det handler om – for at bruge en Leif Sylvester Petersen (og sikkert flere andre) - at kunne holde hovedet koldt og hjertet varmt.
Den bæredygtige leder har et vist hjernemæssigt format og har så ellers hjertet på det rette sted, har hjerte for andre og hjerte for helhederne – individuelt, socialt og globalt.
Bæredygtig ledelse er at opføre sig ordentligt. At have fokus på opgaven samtidig med at man interesserer sig for mennesker og omstændigheder omkring opgaven. At undgå overgreb og undergreb. At kunne tænke på andre uden at miste sig selv.
At være i og skabe balance.
Men måske vi også fremover skal til at arbejde den bæredygtige indsats.
Eller det rigtige match – som vi i parentes gerne ser som et generelt mantra i den offentlige sektors håndtering, fordeling og ekspedering af ydelser til borgere, der har brug for hjælp
På vores område handler det om at insistere på, at opgaven i forhold til de udsatte børn og unge er OMSORG (angstreduktion, tillid, trøst, håb m.m.) FAGLIGHED (viden om børn og unge i udsatte positioner, deres familier, læringsbehov, resultater og erfaringer, indsatsmuligheder og afgrænsethed m.m.) og VILJE (disciplin til at gøre det man kan forstå, tilsidesættelse af egne behov, udholdenhed og tålmodighed m.m.).
Den bæredygtige indsats er også karakteriseret ved, at mål, resultater og jævnlig opfølgning er centrale omdrejningspunkter i samarbejdet mellem barn, forældre, myndighed og institution.
Kontinuitet og stabilitet i indsatserne skabes gennem viden om og planlægning.
Dette inkluderer helhedsforståelsesfremmende undersøgelser af det udsatte barn (og deres familier) og at bruge denne viden som forudsætning for at planlægge skridt 1-2 og 3 og evt. 4, som naturligvis kan ændre sig i takt med registreret udvikling, afvikling eller indvikling 
Indsatserne er bestemt af den bedste tilgængelige viden, der omfatter fokus på de tre vigtige beskyttelsesfaktorer - den tidlige indsats, uddannelse og beskæftigelse.
Men også gerne på regeringens forslag om ’den særligt udvidede indberetningspligt’ – som blot skal følges op med en lige så særlig udvidet reaktionspligt fra myndigheds side.
Fordi det måske er det der skal til for at vi kan undgå den ’pludseligt’ opståede situation, hvor 12 årige Daniels problemer i skolen, i fritidsklubben og i indkøbscenteret ’ud af den blå luft’ eskalerer sammen med et heftigt stofmisbrug, hærværk og andre usunde vaner.
Bæredygtighed betyder også at vi griber ind, når tid er …
Og at vi en gang for alle afviser alle former for forestillinger om quickfixes, mirakelkure og den definitive løsning.
Den stationære indsatstrappe er afløst af den flytbare rulletrappe, der gennem koordinering mellem parterne skaber og udvikler den skræddersyede og nødvendige indsats til det enkelte barn og den enkelte familie.
Bæredygtighed og balance kan man opnå, når man giver plads til feedback både indefra ens eget system og ude fra omgivelserne.
Når man lytter og ser ordentligt efter.
På en dag hvor det er koldere i Danmark end på Nordpolen, hvor medierne har været helt oppe at køre over, at Medina skifter navn, hvor ’Vild med dans’ fik ny vært, hvor Kuglestøderen med 12 års forsinkelse får udsigt til en sølvmedalje og hvor Berlusconi er på vej til et comeback, er det egentlig helt rart at kunne konstatere, at det stadig giver mening at beskæftige sig med bæredygtighed.
Det modsatte findes.
Glædeligt forår
Søren Skjødt