Maj-klummen 2018

Mens den udendørs belejring af Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads – som  på flere områder - for eksempel før, under og efter - mindede mere om en festival end om forhandlingsopbakning- fornylig blev afsluttet med rockstjernemodtagelser, minutlange, tårevædede omfavnelser og fælles afsyngelse af WE ARE THE CHAMPIONS i en hidtil uset til lejligheden iscenesat og mediefokuseret Instagramvenlig glorificering af i særlig grad fagbevægelsens repræsentanter, har piben fået en anden lyd her nogle dage efter at tømmermændene i såvel overført som konkret forstand har fortaget sig:
Kritiske røster, skuffelser og påstået løftebrud betyder, at der fortsat er tvivl om roen på arbejdsmarkedet kan bevares.

Jeg følger udviklingen, hylder stille den danske model, men undrer mig samtidig over hvor meget tid og hvor stort et engagement vist nok rigtig mange mennesker har kunnet frigøre som tilskuere i forbindelse med nogle forhandlinger, der, som jeg har forstået det, reelt har bestået af en ret begrænset fællesmængde: uenighed om nogle få procents lønudvikling, betaling for en spisepause og en arbejdstidsaftale for lærerne, hvis samlede resultat - hverken kunne tales op af topforhandlerne eller havde en kinamands chance for at blive løst ved en konflikt.
Forhandling handler om at mødes på midten plus minus.

Det kan give god mening at fagbevægelsen prøver at relancere sig selv, men pas nu på seriøsiteten, venner.
Det virker ikke umiddelbart som om Løhde, Ziegler og Kühnau er typer, der ryster i bukserne ved synet af mange mennesker i (lidt for) stramme T-shirts med bannere, der rimer,  indstuderede slagord og fællessang  til guitarspil med ekstra gas når et TV-hold nærmer sig.
Men omvendt hvis det her også handler om at skabe nye former for fælleskaber, så må vi acceptere overgørelser og småfejlskud.
Relationer mellem mennesker kan være kimen til fred i verden.
Se bare på de kærlige tilnærmelser mellem de fire turtelduer Sydkoreas Moon Jaein og Nordkoreas Kim Jong-un og Frankrigs Emmanuel Macron og USA’s Donald Trump 

Måske vi skal lade arbejdsmarkedets parter forhandle lidt mere i fred og ro, når de om tre år skal på den igen …

---

På DR2 er der et  program der hedder Detektor. Det er et meget vigtigt program.
I en verden hvor fake news, halve sandheder, fortielser, løgnehistorier og spin-manøvrer, der gør sorte historier hvide eller omvendt efter forgodtbefindende, er vi i gang med at erstatte den tillid, vi en gang havde til myndigheder, banker og medier med forbehold, mistro og paranoia: Det er måske rigtigt, men det kan ligesågodt være forkert.

Det gør Detektor noget ved. Programmet, der vel bare er det, vi i gamle dage kaldte for god journalistik, er sat i verden for at skille skæg fra snot. Og omvendt var jeg lige ved at sige - og går derved i demokratiets tjeneste fordi en af de vigtige forudsætninger for demokratiet netop er tillid mellem mennesker og systemer.

Tidligere i april  behandlede programmets redaktion de påståede resultater fra Løkke-fonden og andre  udbydere af de såkaldte intensive læringsforløb.
Selv om nogle af os får lette tics af quick fixes og smart-i-en-fart-løsninger, så har vi alligevel tænkt: Er der mon noget om snakken? Når forskningsrapporter ligefrem dokumenterer at drengene i for eksempel Løkkefonden indhenter 3 og 4 læringsår …

Men som professor Michael Rosholm fra Trygfondens Børnecenter sagde det så klart på spørgsmålet, om man kan dokumentere læringsmæssige gevinster fra Løkkefonden: NEJ.
Han antydede endog, at nogle af drengene fik tilbagefald, når de kom tilbage i 9b.

Et problem i den sammenhæng var også, at ingen åbenbart længere bruger begrebet læringsår. Og at der havde ikke været nogen forsker involveret i forskningsprojektet, kunne vi forstå på Fondens direktør Frederik Meyer, hvis bror i øvrigt er Niels Meyer som vi også kender som Bubber, og som sidder i bestyrelsen i Løkkefonden – sammen med Lars Løkkes kone og Bubbers kone.
Det var lige før man fik ondt af direktøren, der vævede noget rundt i fondens egne begreber, afløst af et par selvmodsigelser og synsninger.
Kom til at tænke på de klummer, jeg har skrevet i de 5 år jeg har været formand for FADD og hvor mange gange jeg egentlig har skrevet: Det lange seje træk er det, der skal til …

Lad mig slå fast, at projekter, der handler om at gøre noget godt for udsatte børn og unge – og som rent faktisk gør det – skal have al mulig anerkendelse. Men må vi ikke nok blive fri for alle opskrivningerne og fiflerierne med tal og begreber. 

Den kritiske rapport fra Trygfondens børnecenter bestilt af Egmontfonden om de intensive læringsforløb, fandt jeg aldrig helt ud af, hvorfor ikke var blevet offentliggjort…
Hvis man måler noget, får et resultat, giver det vel god mening at fortælle om det. Også selv om resultatet ikke var det man forventede eller havde håbet på?
Det er en gammel sandhed, at hvis noget lyder for godt til at være sandt,  så er det det ofte …
Jeg bliver så søvnig af at producere for megen mistro. Hjææælp…
Løkkefonden og andre intensive læringsforløb kan noget. De kan skabe afgrænsede positive oplevelser for børn, der har brug for afgrænsede positive oplevelser.
Når vi jagter tallene hænder det, at vi bliver talblinde.
Vi taler så meget om inddragelse. Måske vi bare skal spørge børnene?
Drengen og hans mor, som Detektor havde talt med, var klare i spyttet.
De gode oplevelser ville de ikke have været foruden, men nogen langtidseffekt af forløbet havde ikke indfundet sig.
---
En ny jammerhistorie blev pillet fra hinanden i Detektor fra i går aftes under overskriften: Hjælper kommuner ikke overgrebsramte børn?
Udsendelsen viste flere ting, men blandt andet, at Danmarks Statistik har fremlagt upræcise tal (”2 ud af 5 børn får ikke nogen hjælp ifm overgreb”), som flere medier (i al fald TV2 og Information) ukritisk efterfølgende havde blæst op som forargelsesfremmende breaking news.
Fakta var, at kommunerne har indberettet forskellige tal – herunder har flere af dem undladt at indberette egne foranstaltninger og de såkaldte § 11 indsatser.

Jeg er føler mig overbevist om, at redaktionen på Information ikke havde haft for travlt, som redaktøren forklarede, at de havde haft, til at undersøge nye helbredelsestal fra kræftoperationer eller nyt om kraftig reduktion i antallet af personer på overførselsindkomst ordentligt.
Selv kaldte redaktøren det for ’surt pis’ at de havde overreageret på tallene fra Danmarks Statistik.
Sjusk og populisme er et dårligt mix.
Akkuratesse ønskes –også når der er tale om børn, der mistrives.

Jeg håber, at DR-Detektor bliver ved med at få lov til at skrælle flere løgnehistorier fra hinanden.
De 20 % DR skal spare kan de for min skyld tage fra Go’aften Danmark,  transmissioner fra Melodi Grand Prix’et. Og alt med Jarl Friis Mikkelsen. 
Hold nallerne fra Detektor. 
’Surt pis’ hvis de ikke er her …
Længe leve Detektor.
---
Til noget helt andet:
Den nye persondatalov træder i kraft den 25/5.
Som I alle ved, omhandler den regler for behandling af personoplysninger og beskyttelse af persondata.
Vi hilser lovgivningen velkommen fordi den tager udgangspunkt i en tid med nye teknologier og dermed også nye muligheder for misbrug af personfølsomme oplysninger
Det skal vi kunne håndtere. Også uden, at vi hver især skal opfinde vores egne sikkerhedssystemer.
Det er vores opfattelse, at vi på vores område har en lang tradition for og er  trænede i at behandle personoplysninger, men nogle af os har givet vis brug for tjekke vores procedurer af og at foretage os det nødvendige tilpasningsarbejde.
Mange kommuner har lavet et godt stykke vejledningsarbejde  og vores generelle indtryk er, at vi som område er godt rustet til at imødekomme de nye regler.
Datatilsynet har udarbejdet en pjece, der sætter fokus på 12 spørgsmål som dataansvarlige med fordel kan forholde sig til.
Find den her: https://www.datatilsynet.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/12_spoergsmaal_-_GDPR.pdf 
---
I forbindelse med en nylig afholdt studietur, hvor vi i FADDs bestyrelse - sammen de værter, der tilbage i august 2017 modtog besøg af direktør i Lighthouse Emmanuel Akpan-Inwang - besøgte institutioner, organisationer og politiske kontakter i London – med Emmanuel som vært og guide, har vi naturligvis drøftet ligheder og forskelle på traditioner, forståelser og løsninger.
Men uanset forskellene var besøget en bekræftelse på, at mennesker, der arbejder med udsatte børn og unge – i hvert fald dem vi mødte og os  – har let ved at forstå hinanden.
Måske det har noget med fagets DNA at gøre: At prøve at forstå mennesker med henblik på at omsætte forståelsen til handling.
Til trods for vigtigheden af teori, analyser, undersøgelser og research står og falder socialpædagogisk praksis med, om der følger en handling med…
Det mener de også i London.

Kunne vi så lære noget i en by og i et land, hvor socialpædagogik hverken er en fælles referenceramme eller en uddannelse og derfor knap nok er et fag?
Ja. Organiseringen af det frivillige arbejde, stoltheden over den erfaringsbaserede viden om, at noget virker, der flere steder kom til udtryk som civiliseret pral, den tillagte og bevidste betydning af lokale forholds konkrete afsmitning på  indretning og hjemliggørelse og ikke mindst det faglige engagement, der drev disse mennesker – på trods af ret hårde omgivelser - til at gøre en forskel.
Endelig betyder det at være på udebane også, at man bliver ny-opmærksom på ens hjemmebanes kvaliteter.
---
Vi deltog sidste med stadeplads, telt og events på Folkemødet.
Det gør vi også i år.
I perioden fra den 14-16 juni er derfor heller ikke hjemme, men befinder os på J20 på Kæmpestranden, skråt overfor den plads vi havde sidste år.
I år deler vi faciliteter med Børnehjælpsdagen, Lær for livet og Metodecentret, hvilket vi synes er et rigtig stærkt hold
Udover vores egne events har vi den store glæde og fornøjelse, at 4 af vores medlemsinstitutioner stiller op:
Stutgården med: Læring på trods
BUC Vejle Fjord med: NÅR DØGNANBRINGELSER ER VEJEN FREM – interaktiv lounge debat
Thorshøjgård med: Special Skills – for unge med særlige behov
Diabetikerhjemmet Solglimt med: Når diabetes kræver en socialfaglig indsats
Spændende og relevante temaer…

Vi har selv to events:
Bevægelse på udsatte børn og unge området (som vi arrangerer sammen med Metodecentret) hvor vi samler en
række aktører fra KL, Børne kulturchefforeningen og de faglige organisationer (SL og DS) for at drøfte hvordan vi sammen kan skubbe området i den gode retning.
Vi er rigtig glade for at Lisbeth Zornig har sagt ja til at lede og formentligt også provokere slagets gang…

I den anden event, Familiepleje eller døgninstitution: Hvad kan vi sammen? drøfter Thomas Vorre-Grøntved, formand for Plejefamilieforeningen og jeg sammen med Inge Bryderup hendes konklusioner af undersøgelsen af plejefamilieområdet, der udkom i bogform sidste år.

Vi håber at rigtig mange medlemmer – som sidste år kom forbi os på pladsen:

Vi ta’r imod…

Søren Skjødt, formand

Udskrevet fra www.fadd.dk 04,08,2026