ALLE BØRN HAR RET TIL ET STED
Opsummerende
Indsatser for udsatte børn og unge skal kunne næsten det samme, som det gode hjem: Det skal være præget af varme, venlighed, tålmodighed, stabilitet, kontinuitet, omsorg og udvikling.
Lige som fra et hjem, skal indsatserne udgå fra et sted, som et barn kan vende tilbage til, kan søge hjælp og vejledning fra, kan genfinde sin historie i og kan fortælle om sorger og glæder til …
Samtidig skal indsatser for udsatte børn og unge konstant være i et relationelt og oplyst forhold til det omgivende samfund, så det udsatte barn løbende kan blive guidet, udfordret og kompenseret i forhold til alle de aspekter, der skaber forudsætningerne for, at et barn kan udvikle sin identitet og blive et aktivt, selvstændigt, deltagende og selvregulerende medlem af samfundet: På vej hen
imod alt det som ikke-udsatte børn og unge er på vej hen i mod…
Det kræver nænsomhed, glidende overgange, koordinering, tværfagligt samarbejde … og: VARME, VIDEN, VISDOM OG VEDHOLDENHED
Vi har noteret os, at der skal ses på alle aspekter af anbringelsesområdet, og arbejdet vil ske i tre spor.
FADD tilføjer spor 4: De professionelles stemme
Vi beder blandt andet om:
En metaorganisatorisk kortlægning og en opfølgende national handleplan
Øget fokus på vigtigheden af udredning for at sikre den rigtige indsats
Opdeling af det specialiserede børneområde i 2 kategorier
Tættere bånd mellem plejefamilier og institutioner
Forskellig målgrupperelateret voksenansvarslovgivning
Bevidst skelnen mellem de tre inddragelsesniveauer: Medinddragelse, medbestemmelse og selvbestemmelse.
En ny overgangsparagraf (mellem § 66 og §107) for de senmodnede
Ændring af GDPR regler så institutioner får mulighed for – livslangt - at opbevare tegninger, fotos,
Eksamensbeviser m.m
Ret til efterværn, SU og 1800 skoledage
Vi bidrager gerne i alle faser, i alle sammenhænge og i alle temaer, der vedrører denne lov. Det være sig i form af studiebesøg for politikere og embedsmænd, møder om indhold og ’teoriafprøvning’ og deltagelse i ekspertpaneler.
/Søren Skjødt, formand for FADD
Læs alle FADDs anbefalinger herunder
Dokument: FADD_anbef_endelig_okt2020.pdfUdskrevet fra www.fadd.dk 02,11,2026