August-klummen 2021
I DR3’s nye dokumentarserie ’De dyre piger’ følger vi fem unge kvinder, der bruger meget/det meste af deres tid og energi på at iscenesætte og ’instagramme’ sig selv med seriøs hang til luksus, glamour og … blær.
Til skræk og advarsel for nogle. Til inspiration for andre.
På en måde er det let at ryste bedrevidende på hovedet. Skåret ind til benet reagerer disse unge kvinder vel helt logisk i forlængelse af den forbrugerideologi, vi alle er rundede af i vores del af verden: Tjen (eller skaf …) pengene … og fyr den af!
Negative indlånsrenter understreger logikken.
Som et senere eksempel på det, er vi ovenpå coronaepidemien (må den snart være mere afsluttet end den er pt.) blevet bedt om af politikere fra det brede spektrum at komme i gang med at bruge penge for – må vi forstå - at stimulere samfundsøkonomien.
Til daglig kender vi, der arbejder med udsatte børn og unge, naturligvis også til fænomenet.
Det helt legitime ønske, som de fleste børn og unge bærer på, er at være som alle andre.
Denne mekanisme udfordres i disse år imidlertid af, at ’alle andre’ gør, hvad de kan, for at stikke ud og være noget helt specielt.
Hvor vi i vores ungdom kunne bruge trumfen; alle andre må, kan vi i dag høre børn og unge spørge: Tror du, jeg bare skal være som alle andre?
Polariseringen synes at rumme et tidstypisk eksistentielt paradoks: Hvordan får et barn eller en ung skabt sammenhæng mellem behovet for at være en del af et fællesskab samtidig med, at man også gerne vil adskille sig fra dette fællesskab?
Men med den limit, at man ikke skal adskille sig så meget, at man bliver udstødt.
Både i teori og praksis er grænsen hårfin.
Måderne, som nogle af de mest udfordrede børn og unge prøver at håndtere dilemmaet på, er bredspektrede.
I den ene ende ved at udvise en ekstrem form for risikovillighed; ved at turde får man på samme tid et adrenalinkick OG en anerkendelse fra dem, der betyder noget for én. Eller som man gerne vil betyde noget for…
I den anden ende ved at appellere til opmærksomhed og alternativer til ensomhed.
Begge yderpoler kan være risky business…
Som den polske sociolog, Zygmunt Bauman, skrev i ’Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige’ fra 2002, så efterlader man mennesker med få midler som ’defekte forbrugere’, der ved, at de skal realisere sig selv gennem forbrug, men som ikke har råd til det.
Så hvis hverken billig fordømmelse eller total accept af vilkårene er svaret, er vejen frem måske snarere at styrke den kritiske dømmekraft hos opvoksende generationer, som gør, at de på samme tid kan bevare deres sociale tilknytning og deres økonomiske frihed.
’Alt med måde’ og 'ikke for enhver pris' lyder både klichéagtigt og kedeligt, men der ER noget om snakken …
På vores område kan vi nogle gange have en tendens til at overvurdere vores egen betydning i relationen til de børn og unge vi arbejder med og undervurdere vigtigheden af den oplevelse af meningsfuldhed, som andre børn og unge giver eller understøtter.
Forholdet mellem børn og unges fællesskab, identitet og individualitet er velbeskrevet i faglitteraturen.
Med den viden i baghovedet er det vores opgave som fagprofessionelle at være rammesættende og potentialefremmende, tilstedeværende, kloge og kærlige rollemodeller, som samtidig arbejder med at bidrage til, at børnene/de unges praktiske livsmuligheder vedvarende er i trit med børnenes og samfundets behov…
Derfor bruger vi i FADD enhver lejlighed til at bede om forståelse for vigtigheden af at udsatte børn og unge skal have ret til 1800 skoledage, efterværn, SU hvis de er anbragte og over 18 år og som vi betonede i vores reaktion på Barnets lov – ALLE BØRN HAR RET TIL ET STED!”
- som de kan kalde deres
- hvor de voksne passer på dem
- som de altid kan vende tilbage til
- hvor de ikke bliver gjort ansvarlige for og overladt til at tage voksenbeslutninger
Med mere ...
-
Apropos penge: Det pengeløse samfund - altså det uden sedler og mønter - har været undervejs i mange år.
Vi er stødt på et par udfordringer:
Senest har vi fra flere af vores medlemmer hørt om besværlighederne med at hæve kontanter til lommepenge og tøjpenge – fordi meget få banker har sedler og mønter på lager.
Vi har ikke nogen forventning om, at vi kan vende den udvikling, men det skal ikke forhindre os i at lede efter nogle mere smidige muligheder for, hvordan vi kan sikre børnenes ret til deres egne penge og undgå ukontrollerbare digitale pengestrømme væk fra barnet.
-
Bortset fra det bliver en af eftersommerens store opgaver at udarbejde et høringssvar på det lovforslag, der skal sikre de sociale tilsyn flere og nye muskler i det ønske som et flertal af folketingets partier har, om at styrke socialtilsynene og det økonomiske tilsyn med sociale tilbud.
-
Og så er august også det tidspunkt, hvor vi traditionelt udsender program til vores årsmøde.
Det er på vej.
Det bliver jo fra den 10. til den 12. november.
Det bliver på kysthotellet i Grenå.
Og det bliver rigtig godt :-)
Charlotte Møller Pedersen
Formand
Udskrevet fra www.fadd.dk 20,06,2026