Høringssvar vedr styrkelse af socialtilsynene

I fredags indsendte vi vores høringssvar til Social - og Ældreministeriet vedr en styrkelse af socialtilsynene:

Vi skrev indledningsvist:

"Vi har fra starten i 2014 givet tilsynskonstruktionen medvind og ser nærværende forslag som en tiltrængt styrkelse af det tilsyn.

Vi er meget enige med Social- og Ældreminister Astrid Krag, der i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget, har sagt: ”Når vi overlader det til sociale tilbud at tage sig af vores mest udsatte børn, unge og voksne, skal vi kunne være trygge ved, at de får en ordentlig hjælp.”

Det er vores generelle opfattelse, at anbragte børn og unge får ’en ordentlig hjælp’.
Men vi anerkender behovet for, at aftalen skal give socialtilsynet flere muskler til at gribe ind over for områdets brodne kar.

Vi er dog af den opfattelse, at lovforslaget kun i begrænset omfang har taget højde for at der er betydelige forskelle på at være privat aktør og selvejende aktør.
Hvor de private udbyderes formål er at tjene penge, så er de selvejende aktørers formål at yde en socialpædagogisk, humanistisk eller næstekærlig indsats for borgere, der har det svært.
Dette forhold – sammen med et behov for at socialtilsynenes målgrupper adskilles i lovgivningen fordi forskelligheden kræver anerkendelse af, at tilsynsopgaverne skal passe til målgrupperne   - kalder på en revision af forslaget, inden det skal behandles politisk i folketingssalen.

Mens vi således grundlæggende bifalder forslagets formål og intention (med enkelte forbehold), har vi registreret 4 mangler.

Første mangel er også påpeget af tænketanken Justitia.

1. Socialtilsynene bør være den myndighed, der vurderer magtanvendelser 
Det bør være socialtilsynene, som med den ekspertise og de kompetencer, man har opbygget, der træffer beslutning om en magtanvendelse er tilladt eller ikke-tilladt.
Der vil på den måde - udover at man får en second-hand faglig vurdering - være lagt myndighedsautoritet til grund for beslutningen.
Det vil betyde, at klageadgange kan tydeliggøres og beskrives ...
Ledelse og medarbejdere har en særlig forpligtelse til at dele, lære af og gøre oplevelser til faglige erfaringer, så man kan understøtte en kultur, hvor de voksne omsorgsfuldt og med overskud kan håndtere de situationer, hvor lovgivningen tillader anvendelse af magt:
Vi ønsker særskilt - altså uden sammenhæng med ovenstående - at gøre opmærksom på, at den manglende retssikkerhed og behovet for beskyttelse også gælder for de medarbejdere, der er involverede i en magtanvendelse.

2. Én organisation
Vi havde – og har stadig - et ønske om, at man samler de 5 socialtilsyn i én organisation for at opnå den ensartethed som praksisforskellene i den nuværende organisering efter vores opfattelse har understreget behovet for.
Vi anerkender og bifalder dog, at der er i forslaget, er taget initiativer til at give flere muligheder for at denne ensartethed kan opnås.

3. Socialtilsynet som ansvarlig for tilsyn på de interne skoler
For at sikre det helhedssyn på barnet som tager udgangspunkt i en samling af et socialpædagogisk og et skolefagligt spor, anser vi det på samme tid kvalitetsfremmende (for barnet) og rationelt at lade socialtilsynene stå for tilsynet på de interne skoler.
For at understrege dette helhedssyn, bør voksenansvarsloven også gælde på de interne skoler (og på aflastningsinstitutionerne)

4. Omfanget af det materiale, tilbuddene ifm et driftsorienteret tilsyn skal indsende til nogle af socialtilsynene, er blevet for voldsomt
Forberedelsesprocedurerne ifm det driftsorienterede tilsyn hos nogle tilsyn (praksis vedr. materialeindsendelsesskrav er forskellig) har efterhånden antaget et omfang, der er alt for omfattende og tidskrævende. Hvis det gav mening – set i lyset af tilsynets formål; at sikre den fornødne kvalitet, herunder at der er transparens i tilbuddenes virke for at sikre at borgerne får det, de har brug for, ville vi ikke tøve med at tilvejebringe de nødvendige ressourcer.
Men sådan fungerer det ikke i alle fem tilsyn.
Det er vores indtryk, at informationskravene er vokset i takt med at tilsynene har fundet nye aspekter af praksis på tilbuddene – uden at vurdere om nye informationsbehov har kunnet erstatte gamle.
Problemet er formentligt også initieret af den ’ryggen-fri-tendens’ vi også kender fra andre steder i myndighedsverdenen, i den betydning, at man ønsker ’at være sikret mod angreb eller anklager i kraft af, at man har handlet efter reglerne eller har holdt sig fri for ansvar og skyld’. (Den danske ordbog)
Vi vil foreslå, Social- og Ældreministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til nye retningslinjer for, hvordan socialtilsynene får de oplysninger, som gør, at de fortsat kan løse tilsynsopgaven, men uden at belaste socialtilbuddene administrativt unødigt.

Læs hele høringssvaret via nedentående link