Dette efterår bliver præget af i hvert fald 3 temaer, der får konsekvenser for vores område.
Den 16. november er der kommunalvalg.
Det skal vi nok vende tilbage til senere.
Vi er naturligvis fuldstændig uafhængige af bestemte partier, men vi synes ’from our point of view’, at man skal stemme på kandidater, der vil noget godt for udsatte børn og unge og som anerkender, at der skal en faglig kvalificeret og kvalificerende indsats til med respekt for de 4 vigtigste ingredienser VARME, VIDEN, VISDOM OG VEDHOLDENHED.
Og de kandidater findes faktisk indenfor alle partier – more or less 
Vi ved derudover, at Folketinget med Social- og ældreminister Astrid Krag som afsender, skal træffe beslutning om indholdet i BARNETS LOV – BARNETS STEMME, ligesom Børne-og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil fremlægge et forslag til nye krav til og vilkår for de interne skoler/dagbehandlingsområdet.
Hvad det sidste angår, er vi aktuelt sammen med Socialpædagogerne, SelvejeDanmark, LOS, og De anbragtes vilkår i gang med at etablere en ’skolealliance’ med en forhåbentlig bredere kreds af interessenter og organisationer.
Vi beder om opbakning til de anbefalinger, vi er ved at lægge sidste hånd på.
Vi er klar til at blande os i både det ene, det andet og det tredje. Og det fjerde, det femte og sjette for den gode sags skyld ...
Noget af det vi kommer til at drøfte i forbindelse BARNETS LOV- BARNETS STEMME er det fokus på frivilliges rolle, som har været diskuteret i mange år efterhånden.
- Hvilken rolle skal de frivillige spille i de mest udsatte børn og unges liv?
- Hvordan rammesætter vi frivilligindsatsen, så den understøtter det, de frivillige kan og gerne vil bidrage med?
- Hvordan sikrer vi, at faglighed fortsat skal være omdrejningspunktet for den samlede indsats med inddragelse ikke bare af børnene og de unge, men også deres familier, uddannelsesinstitutioner, foreninger? m.m.
- Hvad må de frivillige få at vide om barnet, så den frivillige på samme tid får nødvendige informationer og ikke viden, der kan henføres til GDPR-lovgivningen?
Vi gør stilfærdigt opmærksom på helt principielt, at enkeltpersoner – både faglige og frivillige - kommer og går. Ingen kan udstikke life-timegarantier på relationsområdet. Organisationer og institutioner består - i al fald som udgangspunkt.
Vi samarbejder allerede med en del frivillighedsorganisationer og vil rigtig gerne blive ved med det. For de frivillige kan bestemt noget.
Men vi vil nævne, at der – også i den nuværende debat - kan være en risiko for at i særlig grad politikere og embedsmænd overvurderer de frivilliges indsats, når man ønsker bæredygtige løsninger og kontinuitet.
I den bedste af alle verdener er det en god intention.
Men vi skal måske også skele til en række andre tendenser i tiden:
)Alle forhold, som skal medtænkes i den store ligning, når indsatsregnestykket skal gøres op i forbindelse med en kommende lovgivning.
Vores anbefaling er, at de frivillige og ikke mindst de organisationer, der står bag, indgår samarbejdsaftaler med de tilbud, der arbejder med børnene og de unge.
Derved kan det udsatte barn/unge få det bedste fra den frivillige (adgang til nye miljøer, én at spejle sig i og én at udvikle nye og stærkere billeder på normalitet m.m) og fra tilbuddet, som man kan tillade sig at forvente faglighed, overblik, omsorg og kontinuitet fra.
Vi ved at nogle tidligere anbragte har givet udtryk for et helt igennem forståeligt reelt og legitimt ønske om ’at få noget af det, nogle af dem ikke har fået’.
Det blev blandt andet udtrykt på en konference om KÆRLIGHED I PROFESSIONEN, jeg deltog i sidste uge - arrangeret af De anbragtes Vilkår.
Som én sagde: Jeg vil også gerne have at vide, at jeg har været en lille sød og dejlig unge en gang.
Set i det lys oplever mange tidligere - og sikkert også nuværende - at der i handleplaner og ICS-skemaer er meget stor ubalance mellem det positive og negative at sige om et udsat barn i det beskrivende indsatsarbejde.
Rigtig meget af indholdet består af meddelelser fra fagfolk til fagfolk.
Belastninger og begrænsninger fylder for meget i forhold ressourcer, talent og potentiale.
Barnet er et barn - og ikke en klient, en bruger, en borgere eller ….. og som et barn har de også brug for at blive husket.
Min opfordring til vores medlemmer er, at vi husker at medgive vores børn de skønne oplevelser og historier - små som store - som vi deler med dem i den tid, vi har dem.
Fra konferencen var der en stærk appel om, at vi i anerkendelsens årti lægger relationsniveauet et sted mellem mellem næstekærlighed og morkærlighed.
Vi skal som medarbejdere vise og lære børnene, at de er elsk-værdige. Som vi i parentes bemærket gennem tiden har fået til at betyde noget helt andet i versionen uden bindestreg.