Juli klummen
“I SHALL SAY ZIS ONLY ONCE” (fra: Allo, Allo)
I vores netop indsendte høringssvar vedr. BARNETS LOV, som fremover i en samlet lov skal afløse børn og ungeafsnittene i Lov om social service, har vi skrevet følgende som en del af vores indledende kommentarer til indhold og form af de ca. 1400 siders materiale:
”I FADD er vi ikke sarte. Vi er vant til at arbejde med komplekse socialsager, vanskelige kommunikationsforhold og uoverskuelige vilkår i en verden præget af krydspres, fuld mediemæssig transparens og ind imellem - afsenderbudskaber af tvivlsom observans. Normalt kalder vi det bare arbejde.
Vi siger det kun denne ene gang: Vi har fået en måned til at udfærdige et grundigt høringssvar; vi synes, det her er en meget stor mundfuld.
Dette høringssvar er skrevet med de forbehold, der følger af misforholdet mellem omfang og tidsperspektiv.”
Sammen med en række andre aktører (Selveje Danmark, Dansk Erhverv, Livsværk, KFUMs sociale arbejde, Jysk Børneforsorg og LOS) forsøgte vi til det sidste at få udskudt høringsfristen.
Ikke nødvendigvis fordi vi reelt troede, at Astrid Krag ville give os mere tid i henhold til tidsperspektivet for lovens iværksættelse, men lige så meget som en markering af, at det massive og komplekse lovstof var meget tidskrævende.
Nuvel, som man vel kun kan skrive når man er plus 50:
Vi har indsendt et høringssvar, som vi er tilfredse med. I den forbindelse har vi været glade for samarbejdet i særlig grad med Selveje Danmark og Socialpædagogerne, som vi har ledt efter problemer og guldkorn sammen med, ligesom vi har udvekslet synspunkter om stort og småt. I respekt for vores ligheder og forskelle…
Set i lyset af, at LOV OM SOCIAL SERVICE faktisk er en udmærket lov, har vi antydet, at hele dette lovændringsarbejde, hele dette reformforløb, nok har været ret dyrt at sætte i søen.
Vi finder aldrig ud af, hvad det har kostet og vil komme til at koste af skattekroner, vi tænker her på de mange årsværk i ministerierne, i styrelserne og på de timer som områdets praksisaktører har brugt på at læse, drøfte, kommentere og anbefale. Plus det løse.
Holdt op imod at regeringen ikke har afsat mange penge til ændringerne, og at kommunerne går ind i 2023 med besparelsesforventninger på omkring 8%, ligesom de færreste kommuner ligefrem har pralet med flere penge til socialområdet, er det måske ikke så mærkeligt, at man i Barnets Lov har givet opmærksomhed til de økonomisk ’lette’ løsninger som adoptioner (næsten gratis) flere plejefamilier (billigere) og inddragelse af civilsamfundet (næsten gratis)
Pointen med at ændre en gammel lov er at gøre noget bedre og lettere for de mennesker loven skal ’gå ud over’.
Men problemet denne gang er opstået fordi den gamle lov ikke er blevet fulgt af de parter, hvis indsats er rammebestemt af lovgivningen: Kassetænkning og lige dele langsommelighed og forhastede beslutninger har været blandt synderne.
Selv når vi ser rigtig godt efter, får vi mest øje på symbolske forbedringer, fordi der ikke er penge til at realisere de gode intentioner.
Udover, at det ikke huer os, at man på denne måde highlighter de billigste indsatser uden, at man har undersøgt, om kvaliteten rimer på behovet, så stiller vi os tvivlende overfor om, der er nok der vil adoptere, være plejefamilier og deltage i civilsamfundsopgaver. Og om de, hvis de findes, vil være godt nok klædt på til opgaven.
I den forbindelse har vi konstateret, at det er lykkedes for de aktører, der tilbyder/ønsker denne type løsninger at trænge igennem med postulatet, at ’civilsamfundsaktører vil være til rådighed livslangt for de anbragte børn og unge’.
Vi forstår, at denne garanti for den livslange relation skal ses som en modsætning til det, som de professionelle, der får penge for at være der, kan levere.
Vi savner i den sammenhæng dokumentation for påstanden, selv om vi godt ved, at INGEN kan give en sådan garanti; heller ikke selv om man bliver ved med at gentage den….
--
Stort set samtidig med fristen for indsendelse af høringssvar, deltog vi også i årets Folkemøde på Bornholm.
Sammen med vores gode venner fra LIVSVÆRK var vi i FADD værter for en rigtig vigtig debat: “SOMEWHERE OVER THE RAINBOW; hvor højt kan vi sætte barren for udsatte børn og unges skolegang”
I vores panel havde vi fyldt godt op med kapaciteter som formand for Reformkommissionen, professor Nina Smith, professor Inge Marie Bryderup, projektchef i CHP DOME, Robin Vickery, MF for SF, Trine Torp og formand for DAV, David Pedersen, der alle bød ind med konstruktive og skarpe indspark i debatten.
Associate professor, Marie Østergaard Møller styrede løjerne.
Efter sommerferien, hvor der traditionelt er ret kort tid til vores generalforsamling og årsmøde (22-24 november) ved vi at der bliver travlt med de politiske processer omkring både Barnets Lov i regi af Social -og ældreministeriet og specialundervisningen hos Børne- og undervsiningsministeriet.
Vi skal lige trække vejret dybt ind i nogle uger – for så at kunne tage fat i august med opsmøgede ærmer, lav hvilepuls og vandkæmmet hår.
I ønskes alle en fantastisk sommer- see you on the other side
Charlotte Møller Pedersen
Formand
Udskrevet fra www.fadd.dk 04,08,2026