JANUAR-KLUMMEN 2024
Nytårstaler har det med at skabe overskrifter. Nogle gange også at give håb.
Dronning Margrethe sørgede selv for en historisk en af slagsen, da hun værdigt, ordentligt og helt uden drama fortalte om den snarlige overdragelse af krone, hermelin og scepter til Frede, AKA Pingo.
Men sæt lige KONG foran de to kælenavne; Kong Frede eller Kong Pingo; de hører begge til i tegnefilmsuniverset, hvor ingen af os – uanset vinklen på royal præference – trods alt ønsker, at vores monarki bevæger sig hen.
Derfor bliver vi nødt til at vende tilbage til det første af hans mange fødenavne: Hans … majestæt kong Frederik J
Det er en smagssag, hvilken af Mette Frederiksens nytårstaler, der har givet mest håb
Var det den fra 2020, hvor mange af os tabte kæben i befippelse over det positive statement om, at flere børn skal anbringes eller var det talen fra i år, hvor mange barnløse fik tårer i øjnene ved udsigten til øget fertilitetsbehandling?
Det ligner en statsministerstrategi; lidt om Gud, konge og fædreland – og så en enkeltsag, som nogen kan varme sig på…
10 års fødselsdag og en nyfødt
Udover den traditionelle nytårstale fra Marienborg 1. januar (lige efter grillmad og et par timer efter skihop fra Garmisch Partenkirchen, der nu kun er for dem med råd til Viaplay abonnement; heldigvis holder DR stadig fast i Miss Sophie og 90-års fødselsdagen) markerede datoen også et 10års jubilæum.
Lov om socialtilsyn trådte i kraft 1. januar 2014.
Med loven blev der etableret fem socialtilsyn, hvis opgave det var – og er - at godkende og føre tilsyn med kvaliteten af plejefamilier og sociale tilbud i Danmark.
Man ønskede:
- Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn
- Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden
- Borgerne i centrum
- Alle sociale døgntilbud, plejefamilier og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes
- Bedre styr på økonomien
Blev det så det, vi fik, kunne man spørge sig selv og andre?
Som vi ser det:
JA, et meget langt stykke henad vejen.
Der VAR opstartsvanskeligheder, bestemt
Det HÆNDER at enkelte tilsynskonsulenter SYNES noget som de ikke burde have en mening om
Det SKER at vurderingsuenighed skyldes fastlåsthed fra tilsynet
Der ER tilsyn som fortolker med en firkantethed, der ikke fremmer det gode anbringelsesforløb.
Der ER plads til forbedringer (samling af tilsynene til én enhed, mere fleksibilitet i visse tidsfrister, bedre klagemulighed, etc
MEN overordnet – når man påser at konstruktionen skulle på vingerne med mange nye folk, få med tilsynserfaring og med øjeblikkelig politisk og mediemæssig opmærksomhed så er det lykkedes parterne (tilbud & tilsyn) at etablere en samarbejdskonstruktion, der netop har indstillet sigtekornet på den væsentlige fællesinteresse, der ligger i at sikre og højne kvaliteten i arbejdet med de mest udsatte borgere.
Og som professor Inge Bryderup har sagt det:
"Hvad angår den betydning som man med socialtilsynskonstruktionen fra 2014 fik på hele udsatte-borger området, så kan den ikke overvurderes. De kvalitetsløft området har gennemgået de sidste 10 år skyldes selvfølgelig det faglige arbejde på anbringelsesstederne, men også i høj grad den indsats som socialtilsynene har bidraget med ift den myndighed og de forpligtelser som de 5 tilsyn blev udstyret med fra starten. De har vist, at dialog og kontrol godt kan lade sig gøre samtidigt."
Så; WELL DONE fra os – og tillykke med den første runde.
Derudover sidder vi netop nu og læser høringsindbydelser vedr. vejledninger ift Barnets Lov, der som bekendt indledtes 1 januar 2024.
Vi kvitterer for, at ministeriets medarbejdere allerede har disse vejledningsudkast klar; det er vi bestemt ikke forvente med.
For de uindviede er rækkefølgen almindeligvis: Lovgivning, bekendtgørelse … og vejledning, hvor den bagvedliggende lovgivning jo er besluttet, så disse høringer handler mindre om indhold og mere om anvendelighed, formuleringer og realitetstjek:
Så vi leder efter om det, der står, er:
- til at handle efter?
- til at forstå?
- forbindeligt med den verden teksten skal fungere i?
Vi forudser:
- kreative økonomiløsninger i de kommunale forvaltninger; besparelser er mange steder ikke bare varslede, men også igangsatte
- potentielle konflikter ift konventioner; indsatser ift det ufødte barn er nævnt for første gang i dansk lovgivning
- dilemmaer for børn når de bliver bedt om at vælge til & fra i forhold til kontakt og samvær med deres indbyrdes konfliktramte forældre
- vanskelige kalenderøvelser, når 2 børne-ungerådgivere, støttepersoner og mentorfamilier, forældre og det inddragede barn sammen med tilbuddenes medarbejdere skal finde et tidspunkt hvor alle kan mødes, etc.
Men velkommen til Barnets Lov.
Et generelt løft af og krav om inddragelse af børn sammen med §7, der præciserer voksenansvaret, mulighed for permanent anbringelse efter ønske fra et barn, søskendefokus, udskiftning af stigmatiserende begreber, det øgede familieberedskab i kommunerne og andre gode intentioner håber vi, at en kommende evaluering af loven vil vise god effekt på udsatte børn og unges trivsel og udvikling
Der er nok arbejde til dem, der vil arbejde.
Vi er rede.
GODT NYTÅR
Charlotte Møller Pedersen, formand
Dokument:
Udskrevet fra www.fadd.dk 20,06,2026