Efter 9 år i bestyrelsen - her af 5 år som formand - har Hans Jørgen Jønsson besluttet sig for at stoppe i bestyrelsen \r\n\r\nLæs afskedsbrevet herunder
Kære medlemmer, \r\n\r\nI forbindelse med den kommende generalforsamling har jeg truffet den beslutning at stoppe som formand for FADD og forlade bestyrelsesarbejdet. Det er vigtigt for mig at understrege, at det sker ”i god ro og orden” efter mange års bestyrelsesarbejde, som jeg har sat pris på at være en del af. \r\n\r\nJeg har været med siden 1999, hvor jeg startede som suppleant på et tidspunkt hvor foreningen ”trak vejret” efter en meget omtalt tur til Grønland. \r\n\r\nJeg ser med glæde tilbage på arbejdet hen imod foreningens nye profil – med de visioner og resultater vi ser i dag. I den forbindelse sender jeg en tanke til Else Plessner og Anne Bjerg, der har andel i denne udvikling. Og som jeg begge har haft fornøjelsen af at fungere som næstformand for. \r\n\r\nJeg glædes over at kunne konstatere, at medlemmerne ”rykker sammen” – det ses blandt andet ved det store fremmøde til årsmøderne. Ligesom jeg glædes over medlemmernes opbakning til foreningens nye struktur. Det var nogle af de visioner jeg havde i sin tid: At vi kom hinanden ved som medlemmer, og at vi blev synlige fagligt og fagpolitisk. \r\n\r\nBestyrelsen indstiller Tine Theker Stryhn til ny formand, og jeg vil - såfremt hun bliver valgt - ønske Tine god vind fremover. \r\n\r\nTak for mange gode år – tak for opbakning fra medlemmer samt nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer. \r\n\r\nJeg glæder mig til fortsat medlemskab af FADD. \r\n\r\nMed venlig hilsen \r\n\r\nHans Jørgen Jønsson
Udskrevet fra www.fadd.dk 04,08,2026